Controller med blik for både detaljen og det digitale

Er du skarp på økonomistyring og controlling, og har du modet til at tage ansvar i en fremtidsorienteret organisation? Så kunne du være den controller, vi leder efter! 

Du kommer til at have det samlede overblik for Digitalisering og It’s økonomi i tæt samarbejde med afdelingens controllere og du indgår i projektarbejde med fokus på økonomien. Du vil få en stor kontaktflade i vores organisation og vil komme til at samarbejde med mange fagligheder, både internt i Digitalisering og It og på tværs af regionens enheder.  

Sammen med de øvrige controllere vil du løbende indgå i arbejdet med forskellige økonomiske analyser. Du vil også være med til at skabe økonomisk beslutningsgrundlag og overblik i forbindelse med udrulning af Sundhedsreformen i forhold til Digitalisering og It.  

Dine væsentligste opgaver bliver: 

  • Økonomistyring og afrapportering  
  • Budgetlægning og udarbejdelse af budgetmateriale 
  • Budgetopfølgning samt prognoser for årets resultat. 
  • Udarbejdelse af notater og økonomisk sagsfremstilling 
  • Udvikling af styring og processer i samarbejde med kolleger   

Som controller i Digitalisering og It i Region Midtjylland er du med til at varetage økonomistyring og controlling for hele afdelingen samt for tværgående projekter. Vi arbejder både ad hoc og projektorienteret - vi sætter vores professionelle samarbejdsværdier højt på tværs af områder og fagligheder, og du vil opleve, at du får en bred berøringsflade med mange forskellige kolleger på tværs af hele afdelingen.  

Du skal være en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner, der nemt skaber relationer og kommunikerer på tværs af organisationen og geografier. 

Hvem er du? 

Din hverdag bliver præget af et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, som stiller krav til, at du er selvkørende og dygtig til at operere med korte deadlines. Arbejdsopgaverne kræver både præcision og overblik – men det er også vigtigt, at du har engagementet og evnen til med kort varsel at sætte dig ind i sagsfremstillinger med kompleks økonomi, så du kort efter kan detaljerne på fingerspidserne.  

Vi søger dig, der 

  • Har en relevant uddannelse 
  • Har gerne erfaring fra en lignende stilling 
  • Er procesorienteret, og du både igangsætter og følger processerne til dørs 
  • Arbejder ubesværet i komplekse regneark 
  • Arbejder detaljeorienteret. struktureret og forstår at bruge økonomiske metoder i praksis 

Du vil ofte opleve, at der er mange interessenter og mange meninger rundt omkring bordet. Det er derfor vigtigt, at du agerer professionelt, og at du har pondus til at stå fast på dine meninger.   

Vi lægger vægt på, at du, foruden at være en dygtig rådgiver og sparringspartner, kan producere og levere økonomiske overblik, økonomistyring og skriftlige sagsfremstillinger til gavn for hele organisationen – også så ikke-økonomer forstår det.  

Derudover håber vi, du er 

  • En der vil bidrage til et godt, kollegialt fællesskab 
  • Initiativrig med et naturligt drive; du lader dig ikke begrænse 
  • Ambitiøs og går gerne et skridt længere, hvis opgaven kræver det 
  • Ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere den rette kvalitet til tiden. 

Bliv en del af Økonomi og Kontrakter  
Du får et job i en åben og agil organisation præget af et højt fagligt niveau og med mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstiden.  
 
I Økonomi og Kontrakter får du 20 engagerede og dedikerede kolleger, der sætter pris på at samarbejde. Vi har en hverdag med gode grin og en uformel omgangstone med højt til loftet. Du kommer til at indgå i et ambitiøst og nytænkende team, som gerne vil udfordres med kompetent, faglig viden og erfaringer. Vi er dristige og ikke bange for at prøve noget nyt; skub derfor gerne til vores verdensbillede og tag ansvar. 

Samarbejde på tværs og fokus på kompetenceudvikling  

Vi tror på at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.  

Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere. 

Er du interesseret?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder, Morten Skjoldsøge, på 2494 6604 eller morskj@rm.dk (i uge 28 og 33) eller controller Sebastian Løper på tlf. 5161 1727 (i uge 32 og 33) 

Send din ansøgning senest den 17. august 2025. Vi regner med at holde 1. samtalerunde den 25. august. 

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Regionshuset Viborg, Digitalisering og It
Afdeling:
Økonomi og Kontrakter
Lokation: Skottenborg 26, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Morten Skjoldsøge Områdeleder
Telefon (Primær kontakt): 24946604
Kontakt: Ved administrative spørgsmål kontakt HR-konsulent Janne Damgaard på JADANI@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk