Dagafsnit/ambulatorie søger sygeplejerske til 1 års vikariat i Klinik C, Kræftafdelingen, AUH

 

 

Dagafsnit/ambulatorie søger sygeplejerske til 1 års vikariat i velfungerende Klinik C i Kræftafdelingen. 

Kunne du tænke dig at blive en del af Kræftafdelingen? Brænder du for kræftsygeplejen og har interesse for korttidssygeplejen, har du nu mulighed for at søge et vikariat på et år, 37 timer i Klinik C. Som udgangspunkt pr. 1. august 2026 eller efter aftale. 

Hvem er vi? 

Vi er en personalegruppe på 26 engagerede, positive, omsorgsfulde og ikke mindst fagligt stærke kollegaer, aldersmæssigt spænder vi mellem 29 og 64 år. Vi modtager patienter til medicinsk kræftbehandling og/eller strålebehandling indenfor diagnoserne lungecancer, malignt melanom samt ukendt primær cancer. Vi møder patienter i alle aldre og livsfaser. De kan være i forebyggende, helbredende eller lindrende behandling. 

Der foregår kontinuerlige forandringer og forbedringer, både med hensyn til pleje- og behandling med patientkvalitet i fokus. 

Vi vægter udvikling af sygeplejen højt og støtter op omkring sygeplejeprojekter, uddannelse og kompetenceudvikling. 

Vi er en klinik, som vægter det kollegiale samvær, både mono- og tværfagligt meget højt. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til svære følelser og højt humør. 

Dine primære arbejdsopgaver: 

Du kommer til at arbejde både i ambulatoriet og behandlingsafsnittet. Denne vekselvirkning giver gode muligheder for at følge patienterne og giver en varierende arbejdsdag. 

I ambulatoriet vil du i samarbejde med en læge tage imod nye patienter, der skal informeres om Kræftafdelingens behandlingstilbud, tale med patienter der allerede er i behandling med enten medicinsk kræftbehandling og/eller strålebehandling, patienter der holder pause eller skal ophøre med behandling. 

I behandlingsafsnittet modtager du selvstændigt patienterne til intravenøs medicinsk kræftbehandling. 

Sygeplejen i klinikken er karakteriseret ved gentagne og korte kontakter med den enkelte patient. Derfor er der fokus på korttids- og kontaktsygepleje. 

Vi søger en kollega som: 

Har minimum 1 års erfaring som sygeplejerske 

Med din faglighed kan udfordre dig selv og dine kollegaer 

Har et godt overblik og kan bevare roen og humøret i en travl hverdag. 

Har lyst og evner i at vejlede og følge sygeplejestuderende og SOSU-elever 

Har lyst til udfordringer, udvikling og forandringer 

Er fleksibel, handlekraftig og kan arbejde selvstændigt og i team både mono og tværfagligt. 

Vil medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø 

Har lyst til at arbejde med korttidssygepleje 

Ser muligheder fremfor begrænsninger 

Kan tage ansvar for egen læring og for at blive integreret i afsnittet 

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med kræftsygepleje og kan håndtere medicinsk kræftbehandling. 

Vi kan tilbyde dig: 

Mange skønne, dygtige og sjove - både nye og erfarne kollegaer med et godt fællesskab og øje for hinanden 

Et spændende speciale i konstant udvikling 

Et fagligt udviklende miljø 

Introduktion med tilknyttet mentor 

Et tæt og godt tværfagligt samarbejde 

Et godt arbejdsmiljø 

Psykolog for personalet tilknyttet kræftafdelingen 

E-læringskursus i medicinsk kræftbehandling 

Det praktiske: 

Din daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 07.45 og 15.15 med enkelte lukkevagter til 16.30. Vi holder åbent mandag til fredag, fri i weekenderne og helligdage, på nær enkelte weekenddage i forbindelse med julen og påsken. Vi samarbejder med vores sengeafsnit, hvor vores klinik bidrager med 6 sygeplejersker i weekendvagt hver 6. uge. Vores kommende kollega vil derfor skulle forvente at indgå i dette på sigt. Du vil naturligvis blive oplært til denne opgave. 

Der er ansøgningsfrist d. 27. maj 2026 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23. 

Du finder os på Kræftafdelingen, Indgang C, Palle Juul Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N 

Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Nielsen på 23886875 og/eller skrive til bentni@rm.dk .Du kan også finde oplysninger på www.kraeftafdelingen.auh.dk 

 

 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du skal ved ansættelsen på regne en prøvetid på tre måneder. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Bente Mossing Nielsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 2388 6875
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk