Hos SDCA Innovation søger vi pr. 1. september 2026 en erfaren data scientist til udvikling og implementering af machine learning og kliniske prædiktionsmodeller, der kan omsættes til datavisning og beslutningsstøtte, der skaber klinisk værdi i praksis.
Vi har ved SDCA stor erfaring med udvikling af innovative løsninger til historisk datavisning, overblik og klinisk beslutningstagning, herunder systemerne INDBLIK og SAMBLIK. Vi har desuden et veletableret forskningsområde inden for epidemiologi og machine learning.
Arbejdet med prædiktionsmodeller baseret på kliniske ‘produktionsdata’, som kan omsættes direkte til datavisning og klinisk beslutningsstøtte, er imidlertid et nyere område hos os, som du med denne stilling, får mulighed for at være med til at bygge op. Du vil således arbejde i krydsfeltet mellem forskning og innovation med fokus på at bygge bro og omsætte viden fra forskning inden for klinisk prædiktion og AI/ML til konkrete løsninger, der afprøves, implementeres og skaleres i klinisk praksis.
Du bliver en del af et lille hold med én anden data scientist og to data managere, der alle har indgående kendskab til journaldata inden for diabetesområdet såvel som sundheds- og BI-data generelt i Region Midtjylland. Du vil desuden komme til at samarbejde med product owners og IT-projektledere, som arbejder med udvikling af datavisninger til sundhedsprofessionelle og patienter.
Stillingen er en 2-årig stilling (fuldtid) med mulighed for forlængelse.
Hvem er vi?
SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet og en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. I stillingen bliver du en del af SDCA Innovation, en tværfaglig enhed med ca. 20 medarbejdere, der arbejder med innovations- og designprocesser, didaktik, læring, digital udvikling, sundhedsdata, projektstyring og implementeringsstøtte.
Sammen med forskere og klinikere arbejder SDCA Innovation med at drive nyskabelse, implementering og udbredelse af nye løsninger, der skaber viden og værdi i praksis – både for personer med diabetes og for sundhedsvæsenet generelt.
Om stillingen
Du vil indledningsvist arbejde med to projekter inden for henholdsvis differentieret screening for type 2 diabetes blandt kvinder med GDM og prædiktion af forstyrret spisning blandt unge med type 1 diabetes. Det forventes dog, at nye projekter vil komme til, og at indholdet af stillingen udvikler sig over tid. Det kan fx være projekter inden for prædiktion baseret på diabetesteknologidata, differentieret screening for senkomplikationer ud fra risikoscore og prædiktion med henblik på forebyggelse af gentagne henvisninger fra almen praksis.
Konkret vil dine arbejdsopgaver bestå af:
Vi forventer af dig, at du
Vi kan tilbyde dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 2 år på fuldtid (37 timer).
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte innovationschef Katrine Holm Lindgaard katrln@rm.dk
Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for, at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.
Ansøgning
Send din ansøgning senest fredag d. 14. august 2026.
Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Vi forventer at holde samtaler d. 17. august 2026.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og mulighed for at træffe egne frie valg.
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands udviklingscenter på diabetesområdet. Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre mennesker får diabetes. Vi udvikler og samarbejder om nye og innovative diabetesindsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi også varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk