Digital FM-konsulent – med ansvar for DaluxFM

Vil du være den, der sikrer, at Region Midtjyllands Facility Management-platform fungerer optimalt i daglig drift? Har du teknisk indsigt og lyst til at være bindeled mellem drift, teknik og IT? Så er det dig, vi leder efter!

 

Om jobbet

Som Projektleder får du ansvaret for drift, support og videreudvikling af Region Midtjyllands Facility Management-platform DaluxFM samt tilhørende digitale processer. Du bliver et centralt bindeled mellem drift, teknik og IT, og skal sikre, at data, systemer og arbejdsprocesser fungerer optimalt på tværs af regionens hospitaler og sociale enheder. Opgaverne spænder fra teknisk systemadministration og API-integrationer til undervisning, facilitering og tværgående koordinering i drift- og IKT-grupper. Stillingen kræver både teknisk indsigt, struktur og evnen til at engagere brugere på alle niveauer.

 

Din hovedopgave bliver at varetage systemejerskabet af DaluxFM i Region Midtjylland – med ansvar for, at platformen er fuldt funktionel, stabil og understøtter driftsenhedernes (hospitaler, sociale institutioner m.v.) behov. Det betyder, at du er den, som brugerne og lokale specialister kan regne med, når det gælder systemets daglige anvendelse.

 

Du vil blive faciliterende for en række potentielle udviklingsopgaver på FM-området, som i høj grad varetages af gode kollegaer i den brede organisation; lokale specialister og interessenter. Du skal her primært bidrage til kvalificerende dialog med udbyderen, koordinere, skabe overblik og sikre, at nye funktioner og processer implementeres smidigt.

 

Stillingen indebærer også et tæt samarbejde med IKT-området, da der er væsentlige snitflader mellem digitale FM-processer og IKT-standarder. På sigt kan der blive behov for at styrke sammenhængen mellem FM og IKT yderligere.

 

Dine primære opgaver

  • Systemejerskab for DaluxFM: Drift, support, opsætning og vedligehold.
  • Sikre fuld funktionalitet og stabilitet i den daglige brug.
  • Vedligehold af projekter, data og workflows.
  • Koordinere API-integrationer 
  • Sikre dataunderstøttelse af bygningssyn/planlagt vedligehold.
  • Facilitere udviklingsopgaver i samarbejde med interne og eksterne specialister.
  • Tovholder i relevante arbejdsgrupper (Dalux Driftsgruppen, BIM/IKT).
  • Oplæring og support til brugere på alle niveauer.

 

Om dig

Vi søger en kollega med stærke tekniske og relationelle kompetencer. Du har en relevant teknisk uddannelse – fx bygningskonstruktør, maskinmester, ingeniør, cand.tech. eller lignende – og erfaring fra Facility Management, bygningsdrift eller digital projektering.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med DaluxFM eller tilsvarende FM-systemer.
  • Forstår BIM-processer, digital aflevering og IKT-standarder.
  • Kan omsætte komplekse systemer og data til praktiske løsninger.
  • Har flair for at drive processer og for facilitering.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og kan kommunikere klart og tillidsfuldt.

 

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger på tværs af organisationen.
  • En hverdag med stor kontaktflade og høj grad af selvstændighed.
  • Frihed under ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En nøglerolle i arbejdet med digitalisering og bæredygtighed.

 

Bliv en del af en region med høje ambitioner

Region Midtjylland er godt i gang med at indfri ambitioner og potentialer indenfor fagområdet byggeri og ejendomme. Vi har på byggeriområdet i 2025 gennemført en vellykket fusion af den interne bygherreorganisation. På ejendomsområdet har vi fokus på bæredygtighed, robusthed og udvikling af ejendomsmassen via strategi, data – og pragmatisme. 

 

Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at præge rammerne om nogle af de vigtigste opgaver i sundhedsvæsenet. Du vil blive en del af et team og et fagligt miljø, hvor vi understøtter hinanden, sparrer om opgaver og i fællesskab lykkes med både proces og produkt.

 

Hvem er vi?

Du bliver ansat i kontoret for Byggeri og Ejendomme, som er en del af Koncernøkonomi. Vi er godt 40 medarbejdere i kontoret og ca. 120 i Koncernøkonomi. Udover at være regionens fælles bygherreorganisation,  arbejder vi også på koncernniveau med strategiske initiativer inden for byggeri og ejendomsudvikling, og vi har en bred opgaveportefølje med mange interne og eksterne samarbejdsrelationer. Vi lægger vægt på en åben og uhøjtidelig omgangsform – og på stærke faglige kompetencer. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny løn. Tjenestestedet er Regionshuset i Viborg.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Regionshuset Viborg
Afdeling:
Byggeri og Ejendomme
Lokation: Skottenborg 26, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Torben Agerkilde Kontorchef
Telefon (Primær kontakt): 2152 6324
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk