Vil du bidrage til vores kontinuerlige ambition om øget digitalisering i hele Psykiatrien? Er du en dedikeret digitaliseringskonsulent, der brænder for at implementere udviklingsprojekter og skabe varige forandringer i klinisk praksis? Har du erfaring med at navigere i komplekse sundhedsorganisationer og ønsker at spille en nøglerolle i transformationen af psykiatrien? Så er du måske vores nye kollega.
I Psykiatrien stræber vi konstant efter at skabe løsninger, der styrker både den faglige og organisatoriske robusthed. Vores mål er at sikre bedre behandling og længere liv for flere med psykisk sygdom.
Vi søger en digitaliseringskonsulent, som vil blive forankret i fagområdet Sundheds-IT og Digitalisering i Team for Digitale Projekter. Vi arbejdet bl.a. med et harmoniseringsprojekt, som er en del af en større transformativ indsats i psykiatrien, hvor vi ønsker at skabe en mere entydig psykiatrisk patientjournal. Derudover arbejder vi med et projekt vedrørende virtuelt hospital, som vil kræve implementering af flere typer teknologier. Begge initiativer kræver en stor, organisatorisk og kulturel ændring i forhold til nuværende organisering og praksis.
Om stillingen
Dine primære opgaver bliver at:
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til 1. juli 2026 med opstart hurtigst muligt, og mulighed for
forlængelse. Arbejdsstedet er på Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N., men der vil være aktivitet på hospitalerne i hele regionen. Kørekort er nødvendigt.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Send din ansøgning senest den 11. maj 2025. Samtaler forventes afholdt d. 23. maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundheds-IT og Digitaliseringschef Morten Juul på telefon 3068 1758 eller teamleder for Digitale projekter Thomas Bitsch på telefon 2064 8294
*Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge.
Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre
matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af fem fagområder: Kvalitet & Ledelsessekretariatet, HR, Økonomi, Planlægning, Kommunikation & Læring og Sundheds-IT & Digitalisering.
Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.