Driftskoordinator til Forsyning & Service, Depot, Aarhus Universitetshospital

Danmarks største og bedste hospital søger en ansvarsbevidst driftskoordinator til forsyningssektionen, som brænder for at give vores patienter og kliniske kolleger en optimal service.

Forsyningssektionen på AUH er opdelt i fire afsnit, som samlet sikrer et optimalt forsyningsflow. Depotet er ét af de afsnit, og det er til dette afsnit der søges en driftskoordinator.

Afsnittets primære ansvar er bestilling og levering af forbrugsvarer på hospitalets kliniske afdelinger og derudover tage del i vedligeholdet af de IT-systemer, der bruges til førnævnte formål. Sekundært deltager afsnittet også i andre forsyningsopgaver, bl.a. madtransporter og transport af sterile utensilier.

Det er ikke et krav, at man kender til arbejdsgangene på hospitalet, da en grundig introduktion sikrer, at man som driftskoordinator bliver klædt på til opgaven.

Det forventes, at man ved, hvad det vil sige at forbedre og drive medarbejdere i en forsyning- og serviceorganisation. Der stilles store krav til driftsforståelse, vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer, samt samarbejdet mellem funktionsleder, driftskoordinator og medarbejderne. Afsnittets drift starter kl. 5.00, og derfor forventes det, at man som driftskoordinator har regelmæssig arbejdstid i disse tidlige morgentimer. Dog vil de konkrete arbejdstider blive aftalt funktionsleder og driftskoordinator imellem, så der både tages personlige hensyn og bliver sikret tilstedeværelse for medarbejderne.

En afgørende opgave for den nye driftskoordinator på området er løbende at understøtte den daglige drift og optimere arbejdsgange på tværs af hele Forsyningen. Dette sker i samarbejde med andre driftskoordinatorer, medarbejdere og funktionsledere. Derfor er det på sigt forventet, at en driftskoordinator får en delvis forståelse for de tre andre afsnit i forsyningssektionen.

Dine primære arbejdsopgaver i Depotet vil være at

•    understøtte den daglige drift
•    planlægge vagter, ferie, afspadsering m.m. i PDC vagtplan
•    have kontakt og dialog med de kliniske afdelinger
•    deltage i udførsel og sparring ift. udformning af procedurer, optimering m.m. 
•    være en del af afsnittets ledelse og derfor bl.a. deltage i ansættelse af medarbejdere

Vi tilbyder

•    en afvekslende og udfordrende dagligdag med mange forskellige opgaver
•    et åbent og samarbejdsorienteret miljø, hvor du har mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne og rækkefølgen af dem
•    et stærkt team hvor trivsel og kompetencer er i højsædet
•    en samling venlige og hjælpsomme kolleger
•    et job hvor du gør en forskel i sundhedsvæsenet.

Vi forventer, at du

•    har erfaring med ledelse og delt ledelse uden personaleansvar
•    er god til at skabe relationer og er kommunikativ stærkt
•    kan tilegne dig organisatorisk indsigt og overblik
•    har erfaring med at bruge IT-løsninger i dagligdagen
•    er løsningsorienteret og har øje for videreudvikling samt forankring
•    kan håndtere perioder med spidsbelastning og er i stand til at tage beslutninger på egen hånd
•    kan tale, læse og forstå dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ledende servicepersonale indgået mellem Danske Regioner og Ledernes Hovedorganisation & FOA.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansættelsen vil først ske efter opslagets udløb med forventet tiltrædelse d. 1. november 2026 eller efter individuel aftale.

Ved yderligere oplysninger vedr. stillingen kan funktionsleder Mads Jessen Pedersen kontaktes på mail majpde@rm.dk eller på telefon 2940 9394.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Forsyning & Service - Depot
Lokation: Carl Krebs' Vej, 34, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mads Jessen Pedersen Funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 2940 9394
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk