Vi søger i Teknisk Afdeling en driftstekniker til et fagligt spændende og udfordrende job med tilknytning afdelingens Kontrolcenter.
Bemærk
Der er tale om et job hvor du deltager i 24/7 365 bemandingen af Teknisk Afdeling og vores tekniske overvågnings- og driftscentral, TA Kontrolcenter.
Som driftstekniker i Teknisk Afdeling arbejder du til dagligt som tekniker og håndværker i et af tre tekniske afsnit Nord, Øst eller Syd.
Her deltager du i de mangeartede drifts- og vedligeholdsopgaver, som er på et af Danmarks mest avancerede og moderne hospitaler.
Derudover skal du som driftstekniker indgå i et team, der bemander Teknisk Afdeling på alle tider af døgnet - alle årets dage. Herunder også Teknisk Afdelings kontrolcenter, KC.
Fordelingen mellem normal arbejdstid og døgn bemanding er ca. 50/50 og der er ca. 3 arbejdsweekends pr. 12 uger.
KC’s opgave er at overvåge den samlede bygningsmasse og den tilhørende teknik samt håndtere alarmer fra sikringssystemer som: ABA, AIA, BMS, CTS-systemer og videoovervågning mv.
Kontrolcenteret overvåger og monitorerer således de tekniske systemer og vitale forsyninger på Aarhus Universitetshospitals 560.000 m2 store bygningsmasse, samt bistår med hurtig indsats og afhjælpning af akut opståede tekniske problemer i aften- og nattetimer.
Kontrolcentreret har også ansvar for aktivering ved ankomst og afgang af redningshelikoptere.
I beredskabssituationer f.eks. brand eller ved svigt i vitale forsyninger, såsom el, vand, varme, køl og medicinske gasser er Kontrolcenterets funktion helt afgørende for koordinering af indsats, retableringsaktiviteter og statusrapporteringer til beredskabsleder.
Vi forventer, at du
Vi kan tilbyde
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ugentlig arbejdstid er 37 timer.
Yderligere oplysninger fås mandag til torsdag mellem kl. 8:00-14:30 og fredag kl. 8:00-14:00 ved henvendelse til funktionsleder Jesper Buch Nielsen, telefon 4032 7891 eller på mail jebune@rm.dk.
Ansøgningsfristen er 5. oktober 2026 og ansættelsessamtaler afholdes løbende derefter.
Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Hovedtjenestested er Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland se vores hjemmeside www.auh.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk