Dygtig kok, ernæringsassistent eller lign. søges til kantine i Regionshuset Aarhus.

Brænder du for at lave god, spændende og sund mad til en alsidig medarbejdergruppe? Så er du måske vores nye kollega 

 

 

Dit nye job

Vi søger en ny kollega  til en fast stilling på 27 timer pr. uge til at indgå i kantine-teamet, der består af kantinelederen og 4 kollegaer, der har forskellige uddannelsesbaggrund. Sammen er Kantine-teamet ansvarlig for at servicere ca. 150-200 medarbejdere samt gæster i huset. Vi lægger vægt på at lave sund og velsmagende mad. Vi er optaget af økologi, bæredygtighed, har et øget fokus på grønne retter og genanvender mest muligt. 

Du skal være med til at fortsætte denne positive udvikling. Vi lægger også stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner, samt at du er imødekommende og serviceminded overfor husets medarbejdere og gæster. 

Blandt de opgaver, du kommer til at varetage, kan bl.a. nævnes: 

  • Fremstilling af varme og kolde retter, vegetarretter, bagning, salater m.m., med vægt på varm mad
  • Anretning af personalebuffet og receptioner
  • Egenkontrol.

Vi forventer, at du også er parat til at give en hånd med ved mødeservering, opvask, kaffebrygning, varebestilling, og hvad der ellers er af opgaver i en travl kantine.

Arbejdstiden er primært kl. 7.00 – 15.00 på hverdage, men kan variere i forbindelse med særlige arrangementer og møder.

 

Din baggrund

Vi forventer, at du:

  • Kan lide at glæde andre mennesker med god mad, hvor økologi og det grønne køkken vægtes meget højt
  • Er kreativ og god til at samarbejde
  • Er uddannet kok, cater, ernæringsassistent eller lign. og har relevant erfaring
  • Har en høj faglighed med fokus på kvalitet, bæredygtighed og sundhed
  • Har stor fokus på hygiejne
  • Er selvstændig og ansvarsfuld
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Er fortrolig med it på brugerniveau.

 

Hvem er vi

Regionssekretariatet varetager sekretariatsbetjening af Regionsrådet og direktionen og har ansvaret for den interne drift af regionshusene i Region Midtjylland – herunder kantinerne i regionshusene. 

Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet, herunder Regionssekretariatets virksomhedsplan på: 1774-organisationsplan.pdf (rm.dk)

 

 Vi tilbyder 

Regionssekretariatet tilbyder en stilling med spændende og alsidige opgaver og gode kolleger. Desuden er Regionssekretariatet en familievenlig arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en god balance mellem arbejds- og familieliv.

 

 Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 27 timer pr. uge.

Arbejdsstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé.

 

Ansøgningsfrist: 6. april 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 13. april 2026

Forventet tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest muligt herefter.

 

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Margot Lykke Rasmussen Telefon: 7841 0242.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Køkken og kantine
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus
Afdeling:
Kantinen, Regionshuset Aarhus
Lokation: Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Deltid
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk