Har du lyst til at blive en del af en dynamisk arbejdsplads i udvikling, hvor såvel det lægefaglige samt tværfaglige samarbejde vægtes højt, og har du interesse og lyst til arbejdet i et døgnafsnit? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en speciallæge i intern medicin med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup. Der er tale om en delestilling således, at du som udgangspunkt er 3/5 del af din arbejdstid i psykiatrien og den sidste 2/5 del i Medicinsk Afdeling. Udgangspunktet er dog fleksibelt, og kan justeres efter individuelle behov eller ønsker.
Stillingen er overordnet etableret med henblik på at øge lighed i sundhed for patienter med svære psykiske lidelser. Vi håber, at vi med denne stilling dels hurtigere kan identificere og dernæst udrede og tilbyde behandling for somatiske udfordringer for de psykiatriske patienter, der er tilknyttet Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup. Vores håb er derudover at øge samarbejdet og forståelse for respektive specialer på tværs af psykiatri og somatik, som igen vil komme de psykiatriske patienter til gode.
Psykiatrien i Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Aktuelt er der 83 psykiatriske sengepladser fordelt på fire afsnit. Derudover har vi tre store ambulante klinikker og mobile teams i henholdsvis Gødstrup og Holstebro.
Herværende stilling vil i første omgang være knyttet til sengepladserne og med daglig base i Sengeafsnit 2, som er sengeafsnittet for psykoselidelser.
Du vil indgå i specialiserede teams, som varetager klinisk undersøgelse, diagnosticering og behandling. Vi tilbyder høj faglig standard i patientbehandlingen, og du bliver derfor en del af et ambitiøst team – såvel mono- som tværfagligt.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder gennem nysgerrighed, åbenhed og videndeling. En del af dit job vil også blive at varetage intern undervisning og vejledning, ligesom du kommer til at indgå i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten.
Vi er en afdeling med både nye og erfarne medarbejdere, der har det tilfælles, at vi brænder for at hjælpe vores patienter. Vi er utrolig stolte af vores fag og vores faglighed, men vi lægger også stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde.
Vi søger en speciallæge fra det medicinske speciale, gerne endokrinologi, der
Stillingen vil ikke indebære bagvagtsfunktion. Arbejdstiden vil være i dagtid på hverdage.
Du kan også læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Du bedes fremsende ansøgning inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne.
Ansættelse vil afhænge af godkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Du kan læse mere om psykiatrien som arbejdsplads ved at klikke her.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 6. april 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.