Engageret neurofysiologiassistent søges til et godt team

Vi søger en neurofysiologiassistent til Klinisk Neurofysiologisk Afsnit, Regionshospitalet Gødstrup med opstart 1. april eller efter aftale. 

 

Arbejdsområder
Vi foretager undersøgelser af ambulante, indlagte og akutte patienter for sygdomme i hjerne og nerver. Det drejer sig om både medfødte og erhvervede sygdomme, og vores patienter er både voksne og børn.

Ud over de planlagte undersøgelser har vi et tæt samarbejde med Neurologisk sengeafsnit og Børneafdelingen, hvor vi udfører akutte undersøgelser, så vi er med til at sikre en hurtig udredning og gode patientforløb.

 

Vores undersøgelser:

  • EEG(elektroencefalografi)
  • VEP (visual evoked potentials)
  • SEP (somatosensoriske evoked potentials)
  • ENG (elektroneurografi)

 

Om Klinisk Neurofysiologisk Afsnit

Du bliver en del af et lille team, som har fokus på godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling hos alle. I fællesskab er vi gode til at tage ansvar for de forskellige opgaver. Vi har et godt teamwork og vi arbejder aktivt med vidensdeling og oplæring. Respekten for hinandens forskelligheder afspejler sig i vores kommunikation og adfærd.

Vi superviseres af neurofysiologer fra Neurofysiologisk Afsnit, Aarhus Universitetshospital, som løbende giver sparring og undervisning såvel telefonisk som ved fremmøde.

Se stillings- og funktionsbeskrivelsen her:
1.4.1.2.3. Stillings- og funktionsbeskrivelse for neurofysiologiassistent i Neurologi og Fysio-ergoterapi, NeuFysErgo - HEV

 

Vi ønsker en ny kollega, der:

  • er uddannet neurofysiologiassistent
  • er glad for patientkontakt
  • har lysten til at lære nyt
  • trives med at arbejde både selvstændigt, i fællesskab samt tværfagligt
  • har viljen til at løfte i flok
  • bidrager aktivt til godt arbejdsmiljø
  • udviser tålmodighed, engagement, ansvarlighed og omstillingsparathed
  • deltager aktivt i oplæring af elev
  • deler viden med kollegaer
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for Neurofysiologiassistenter.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Har du lyst at høre mere eller aftale et besøg hos os, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jytte Borg Madsen, tlf. 30577286.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist 22. februar.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. februar.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Jytte Borg Madsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 3057 7286
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk