Engageret teamkoordinator til helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser

Ønsker du at gøre en forskel for patienter med både psykisk lidelse og misbrug? Vil du være med til at etablere et nyt tilbud fra bunden? Søger du faglige udfordringer og karriereudvikling?

Så er det dig, vi mangler som teamkoordinator til vores nye klinik for dobbeltdiagnoser. Klinikken etableres i samarbejde mellem de to voksenpsykiatriske afdelinger i AUHP.


Sæt dit præg på behandlingen af dobbeltdiagnoser

Vi står over for den spændende opgave at etablere et nyt behandlingstilbud til personer over 18 år med moderat til svær psykisk sygdom og rusmiddelsafhængighed.

Hos os får du:

  • En unik mulighed for at etablere og udvikle et nyt behandlingstilbud fra bunden.
  • En ny personalegruppe med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle føler os velkomne og som en del af fællesskabet.
  • Et dedikeret og tværfagligt team, som dagligt samarbejder for at sikre den bedste behandling af patienter med dobbeltdiagnoser.
  • Grundlæggende kompetenceudvikling – herunder e-læring og fysiske kurser – der sikrer dig den nødvendige viden inden opstart.
  • Muligheden for at forme fremtidens behandlingstilbud inden for psykiatri og rusmiddelsbehandling.

Det er politisk besluttet, at alle regioner skal tilbyde integreret dobbeltdiagnosebehandling. Dette kan fjerne de barrierer, der er opstået som følge af specialiserede indsatser på tværs af systemer.

Vi arbejder med no wrong door-princippet, hvilket betyder, at uanset hvor patienten henvender sig, skal vi altid identificere og imødekomme deres behov for hjælp og behandling.


Dine konkrete opgaver inkluderer:

  • Deltage i netværksmøder.
  • Arbejde med implementering af FACT-inspireret model.
  • Samarbejde med funktionsledelsen om behandlingskonferencer.
  • Planlægge opgaveløsning i teamet i forhold til patientforløb, ferie, nyansættelser, barsel og sygemeldinger.
  • Have dine egne patientforløb.
  • Sikre faglig udvikling af medarbejderne i det specialiserede team for dobbeltdiagnose.
  • Sikre flow og struktur i patientopgaverne.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på balance mellem opgaver og arbejdstid.
  • Overholde krav til behandling og dokumentation i samarbejde med kvalitetsnøglepersonen.
  • Sikre godt samarbejde internt i psykiatrien og tværsektorielt.


Kompetencer:

  • Du er sygeplejerske eller psykolog (gerne med specialistgrad eller som specialpsykolog).
  • Du er god til samarbejde, koordination og har et godt overblik.
  • Du har organisatorisk sans og kan skabe flow og drift.
  • Du har indgående viden om psykopatologi og gerne om rusmidler.
  • Erfaring med psykiatrisk behandling og kendskab til FACT-metoden er en fordel.


Klar til et nyt kapitel i dit arbejdseventyr?

Vi ser gerne, at du er uddannet relevant i forhold til område og har erfaring med psykiatri. Vi sørger for onboarding, kompetenceudvikling, mentorordning og 1:1 samtaler med din leder.

Du bliver tilknyttet AUH Psykiatrien i Skejby, og din arbejdstid er primært i dagtimerne mandag-fredag fra kl. 8-16.


Løn og ansættelsesvilkår:

Vi ønsker at ansætte dig senest den 1.september 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 28, og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for ny løn. Ansøgningsfristen er den 7.juli 2024.


Har du spørgsmål eller vil vide mere om stillingen?

Kontakt os gerne:

  • Camilla Rasmussen tlf. 24 21 89 51
  • Kristina Jeppesen tlf. 92 43 78 79 

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Psykolog, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
AFP Klinik 2 - Klinik for skizofreni - OPUS
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Camilla Rasmussen Sygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 2421 8951
Kontakt: Kristina Jeppesen
Telefon: 9243 7879
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk