Er du fysioterapeut, og har du interesse for psykiatrispecialet? Så se med her!

Sengeafsnit S7 søger nemlig en kollega, som har lyst til at være en del af vores hold, og bidrage til en meningsfuld hverdag for mennesker med psykoseproblematikker.
Der er tale om en fast stilling, 37 timer/uge med blandede vagter i dag- og aftenvagt og weekendvagt hver 2. weekend. Ansættelse pr. 01/10 eller efter aftale. 

Hvem er vi? 

I Sengeafsnit S7 behandler vi patienter over 18 år, som primært lider af skizofreni og andre former for psykoselidelser. Vi har 24 sengepladser og 2 overbelægningspladser, så vi i alt kan rumme 26 patienter.

Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens. Vi følger en fast struktur med forskellige tiltag i løbet af dagen, som er medvirkende til at støtte op om patientens recovery-proces. Vi har et stort fokus på miljøterapeutiske tiltag samt SafeWards for at forebygge brugen af tvang. Vi er udviklingsorienterede, nysgerrige og har altid patienten i fokus. 

Vi er en personalegruppe bestående af mange erfarne medarbejdere. Om du er nyuddannet eller erfaren fysioterapeut, er derfor ikke afgørende - men det er vigtigt med gode samarbejdsevner, da du både vil få et tæt samarbejde med afsnittets anden fysioterapeut, ligesom du vil komme til at samarbejde tæt med det øvrige plejepersonale og behandlergruppe.

Vi arbejder sammen på tværs og bringer vores forskellige fagligheder i spil i behandlingen til patienten. En af vores tætte samarbejdsflader er med psykiatrisk Klinik 1, hvor en del af vores patienter allerede har et forløb eller opstarter det under indlæggelse. Fokus i samarbejdet er at skabe sammenhæng mellem ind/udskrivelse samt at højne kvaliteten i patientforløbene. Som en af afsnittets to fysioterapeuter vil du komme til at arbejde målrettet med den enkelte patients handlingsplan og mestringsstrategier, og arbejde med gruppeaktiviteter i afsnittet. 

Som ny medarbejder i S7 vil du blive klædt godt på til specialet og modtage relevant undervisning samt kurser. Du vil blive tilknyttet lokale mentorer, som vil kunne støtte dig i opstarten.

Du vil blive en del af en personalegruppe bestående af velkvalificerede, engagerede kollegaer, hvor der er rig mulighed for faglig sparring. Der afholdes formaliseret supervision hver 2. uge som faciliteres af en specialpsykolog. I disse fora er det mulighed for fælles dialog og sparring på svære praksisproblemstillinger mm. 

Du er velkommen til at kontakte os og eventuelt komme forbi og se afsnittet og få en kop kaffe, inden du søger stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Anja Grundvad 5185 8214, oversygeplejerske Natalie Slot på 9243 7373 eller ledende specialpsykolog Anne Petersen på 2028 0065 

Ansøgningsfrist d. 15/07. Samtaler forventes afholdt d. 17/07 og 18/07.

 

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut, AFP

Afdeling for Psykoser som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
AFP Sengeafsnit 7
Lokation: Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anja Grundvad Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 51858214
Kontakt: Natalie Slot
Telefon: 92437373
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk