Som udviklings- og projektbioanalytiker får du en central rolle i at drive og understøtte forsknings-, udviklings- og implementeringsopgaver i afdelingen.
Stillingen er forankret i afdelingens stabsfunktion med direkte reference til ledelsen og du vil arbejde tæt sammen med ledelsen, faglige nøglepersoner og IT-specialisten.
Du får en tværgående rolle i organisationen med medansvar for projektarbejde, procesoptimering og udvikling samt implementering af digitale arbejdsgange, så nye metoder, processer, bliver struktureret indført og forankret.
Vi ønsker at styrke afdelingens forsknings- og udviklingsarbejde. Din rolle bliver derfor at skabe sammenhæng mellem faglig udvikling, teknologi og drift, så løsningerne fungerer i hverdagen og skaber værdi for både medarbejdere og patienter.
Stillingen er nyoprettet og giver dig en særlig mulighed for at være med til at opbygge og definere funktionen.
Hvem er vi?
Blodprøver og Biokemi er en afdeling med cirka 80 medarbejdere, fordelt på tre sektioner: "Biokemi og Koagulation," "Hæmatologi og Serologi," og "Præanalyse og POCT" samt en stabsfunktion.
Vi er en afdeling, hvor alle kender alle, og vi tager os godt af hinanden. Der er kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, og vi sætter en ære i, at gode ideer hurtigt kan omsættes til handling. Du vil træde ind i et uformelt og fagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode og vægter høj faglighed samt personlig og faglig udvikling meget højt.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor sparring, samarbejde og nysgerrighed går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med faglig udvikling– og vi leverer diagnostik med høj kvalitet hver dag.
Hvem er du?
Du får stor indflydelse på dit arbejde og vil opleve frihed og engagement i opgaveløsningen. For os er patienten og det gode patientforløb altid i centrum.
Passer vi sammen?
Som udviklings- og projektbioanalytiker i vores afdeling bliver du ikke en, der står på sidelinjen – du bliver en aktiv deltager i afdelingens liv og drift.
Du bliver også en del af afdelingens fælles rytme med deltagelse i morgenrunder på hverdage samt weekenddagvagt blodprøvetagning og EKG ca. hver 8.-9. uge.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske bioanalytikere) og Danske Regioner.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Har du spørgsmål eller vil du gerne lære os bedre at kende, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Helene Henriette Bundgaard Jensen på tlf. 2275 1151.
Du kan også følge med på vores instagramprofil @blodproverogbiokemihorsens.
Ansøgningsfrist søndag d. 9. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag i uge 34 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.