Er du skarp til struktur, servicemindet til fingerspidserne og trives med en varieret hverdag i maskinrummet i en politisk ledet driftsorganisation? Så er dette job i Socialstabens sekretærteam måske noget for dig!
Da vores dygtige kollega til efteråret går på pension, søger vi en ny, dygtig administrativ medarbejder. Du skal medvirke til at sikre høj kvalitet i de administrative processer, være proaktiv og have øje for detaljen. Herudover vægter vi, at du har gode it-kompetencer og organisatorisk forståelse.
Hvad kan vi tilbyde
Som administrativ medarbejder i Socialstaben bliver du en del af en større administrativ stab, som spiller en central rolle i understøttelsen af Socialstabens opgaver. Du vil indgå i et team af fem kollegaer, og du vil få et særligt ansvar i forhold til vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem SBSYS.
Du vil opleve
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver, ser udviklingsmuligheder og motiveres af en hverdag, der både indeholder daglige driftsopgaver samt udviklingsopgaver. Du vil dagligt være i kontakt med øvrige medarbejdere i Socialstaben, og det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt funktion.
Om dig
Vi søger dig, der:
Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst med din faglige organisation. Din fysiske arbejdsplads vil være i Viborg.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialkonsulent og koordinator for sekretærteamet Mette Anita Larsen på tlf. 2012 8509 eller kontorchef Kjeld Nørby på telefon 4024 2648.
Ansøgningsfrist: 3. juni 2025
Samtaler: 13. juni 2025
Tiltrædelse: 15. august 2025 eller snarest derefter
Om Socialområdet i Region Midtjylland
Du bliver en del af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområde med store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På Socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i otte specialområder med hver sin områdeledelse.
I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på socialområdet og den fortsatte udvikling af socialområdet. Socialområdets Stab har adresse i Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være. Staben er organiseret i tre kontorer. Du bliver en del af kontoret Strategi, Sekretariat og Kommunikation og refererer til kontorchef Kjeld Nørby.
Du kan læse mere om os på www.social.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.