Er du sygeplejerske og interesseret i helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnose?

Vi er et nyopstartet team fra september 2024, som er i gang med at etablere et behandlingstilbud til personer over 18 år, der kæmper med moderat til svær psykisk sygdom, social udsathed og rusmiddelafhængighed. 

Det er politisk besluttet, at alle regioner skal tilbyde integreret dobbeltdiagnosebehandling. Det kan være med til at nedbryde de barrierer for sammenhængende hjælp til dobbeltdiagnose patienter, som er opstået i takt med, at indsatsen på tværs af systemer er blevet mere specialiseret. 

I teamet består vi af sygeplejersker, læger, psykologer, sekretærer og socialrådgiver. Vi ansætter løbende flere i teamet, da patiententindtaget stiger. 

Som sygeplejerske hos os, får du:

  • En unik mulighed for at være med til at udvikle et nyt behandlingstilbud 
  • At skabe en sammenhængende og tilpasset behandling, der matcher den enkelte patients behov.
  • En personalegruppe med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle føler os velkomne og som en del af fællesskabet. Her med flere sociale arrangementer som fx. julefrokost, påskefrokost og sommerfest.
  • Et dedikeret og tværfagligt team, som hver dag samarbejder tæt med hinanden for at sikre den bedste behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
  • Grundlæggende kompetenceudvikling – herunder e-læring og fysiske kurser – der gør dig klogere på området og sikrer dig den nødvendige viden ved opstart
  • MI og KAT uddannelse

Kan du mærke, at du vil være med til at gøre en forskel for patienter med dobbeltdiagnose? Har du lyst til at være med til at præge og videreudvikle vores nye behandlingstilbud?

Så mangler vi dig som sygeplejerske eller sundhedsfaglig rusmiddelbehandler i vores nye team.

Nogle af dine konkrete opgaver bliver: 

  • Være primær behandler for en gruppe patienter.
  • Substitutionsbehandling, ambulant afrusning og alkoholbehandling. 
  • Rusmiddelbehandling individuelt og på sigt i gruppe.
  • Være med til at udvikle og implementere arbejdet med patienter med dobbeltdiagnoser i psykiatrien.
  • Opsøgende indsats. 
  • Udarbejde koordinerende indsatsplaner - internt og tværsektorielt.
  • Arbejde tæt sammen med og rådgive de ambulante diagnosespecifikke enheder og sengeafsnit.
  • Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer, så vi skaber et sammenhængende behandlingstilbud.
  • Betjene rådgivningstelefonen ca. hver 4. weekend. Dette vil på sigt blive sjældnere.

Kompetencer:

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du er god til samarbejde, koordinere og have overblik
  • Du har gerne viden om rusmiddelbrug og rusmiddelbehandling
  • Erfaring med psykiatri eller andre relevante specialer

Du vil få din daglige gang på AUH Psykiatrien i Skejby. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mandag-fredag fra kl. 8-16, men derudover indebærer stillingen også, at man som sygeplejerske betjener rådgivningstelefonen ca. en weekend om md. med arbejdstid dag, aften eller nat. Der arbejdes på, at det på sigt bliver sjældnere.

Løn og ansættelsesvilkår 

Vi vil gerne ansætte dig snarest muligt og derfor afholder vi også samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter principperne for ny løn. 

Ansøgningsfristen er den 27. juni.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen? Vil vi meget gerne fortælle dig mere, så tøv endelig ikke med at kontakte os på telefon.

Oversygepleje Charlotte Bak Michaelsen 29132665

Teamkoordinator Kimmie Engelund Rossing 23812582

Vi glæder os meget til at høre fra dig og læse din ansøgning.  

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
AFP Team for integreret behandling
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Charlotte Bak Michaelsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 78471840
Kontakt: Kimmie Engelund Rossing
Telefon: 78471840
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk