Er du sygeplejerske, og vil du være med fra begyndelsen og sætte dit præg på et nyt team?

Vi har ansat de første kollegaer i botilbudsteamet, men mangler stadig dig!

Regionspsykiatrien i Horsens udvider med botilbudsteam og søger nu sygeplejersker til at opstarte det nye team. Stillingerne er med ansættelse pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.

Du kan læse mere om rammerne for det nye udgående botilbudsteam her: Faglige rammer for udgående botilbudsteams i den regionale psykiatri.

Botilbudsteamet vil være forankret i sengeafsnit O3, men vil have en delt ambulant funktion, således du som primær kontakt for patienterne kan følge dem både under indlæggelse og ambulant efter udskrivelse. Inden opstart i botilbudsteamet vil du sammen med dine nye kollegaer gennemgå et introforløb, hvor du blandt andet vil blive introduceret til de faglige rammer og opgaver i botilbudsteamet. Herefter vil du modtage en grundig introduktion til sengeafsnittet.

Botilbudsteamet forventes at starte op mandag den 15. september 2025.

Indsatsens formål:

  • at optimere samarbejdet mellem bosteder og Regionspsykiatrien Horsens, så den enkelte patient oplever bedre og færre overgange mellem de to tilbud
  • at færre patienter bliver så syge, at psykiatrisk indlæggelse eller tvangsindlæggelse er nødvendigt
  • at mindske antallet af indlæggelsesdage og genindlæggelser for patienter 
  • at mindske anvendelsen af tvangsforanstaltninger for patienter 

Som botilbudssygeplejerske vil du have ansvaret for bl.a. nedenstående:

  • forløbsansvar for specifikke patienter
  • fast kontaktperson for specifikke patienter under indlæggelsen
  • indlæggelsesforebyggende indsatser og opsøgende besøg
  • hyppig kontakt af behandlende karakter
  • videndeling mellem bosteder og Regionspsykiatrien Horsens
  • koordinerende opgaver i overgangen mellem klinik/sengeafsnit/bosted og kommune
  • medvirke til at kvalificere behandling under indlæggelse
  • sundhedsfaglig rådgivning, supervision og undervisning af specifikt personale på bostederne

Din profil:

  • at du er sygeplejerske med erfaring fra det psykiatriske speciale (eller har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, men ikke et krav)
  • at du har lyst og evner til at skabe løsninger på patientens præmisser, og brænder for relationsarbejde med målgruppen
  • at du har kompetencer til at styrke det tværsektorielle samarbejde med dialog som udgangspunkt for samarbejde på tværs af psykiatri og kommune
  • at du er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig

Om Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens (RPH) udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelse. Vi er specialeopdelt i vores klinikker, mens vores sengeafsnit rummer alle psykiatriske specialer. RPH er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder. RPH har ca. 280 medarbejdere og har 3 ambulante Klinikker, Klinik 1, 2 og 3 for psykiatriske lidelser. Desuden rummer vi 3 sengeafsnit, afsnit O1, O2, 03 samt 2 visiterede modtagelsespladser. Læs om RPH her.

Om Sengeafsnit O3 
Sengeafsnit O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser. Vi arbejder i front med udredning og behandling af alle psykiatriske tilstande hos patienter med akutte og komplekse psykiatriske lidelser, der har brug for de lukkede rammer. Vi arbejder fokuseret med neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), Safewards og miljøterapi, som er grundstenene i vores arbejde med patienterne. Redskaberne anvender vi aktivt i vores målrettede arbejde med forebyggelse af tvang. 

Vi lægger vægt på imødekommende og anerkendende inddragelse af patienter og pårørende og samarbejder på tværs af faggrupper for at lykkes med kerneopgaven: udredning og behandling af høj faglig kvalitet. Sengeafsnit O3 er derudover kendetegnet ved et engageret, udviklende og inspirerende fagligt miljø.

Mulighed for kurser og efteruddannelse

Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job. Der er mulighed for kurser og efteruddannelse, som du kan orientere dig i løbende på vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet.

 

Ansættelsesvilkår og løn

Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagvagt kl. 07.00-15.00. 

Der vil forekomme aftenvagter eller nattevagter efter ønske.

Weekendarbejde er som udgangspunkt hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR samt mulighed for lokal løndannelse.

 

Attester

Vi indhenter almindelig straffeattest i forbindelse med ansættelse.

 

Yderligere oplysninger

Kontakt oversygeplejerske Omeid Ghaznavi på telefon 24408045, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen til stillingen er torsdag den 24. juli 2025.

Samtaler afholdes mandag den 28. juli 2025.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
Regionspsykiatrien Horsens Seng O3
Lokation: Strandpromenaden, 35, 8700, Horsens, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Omeid Ghaznavi Konst. oversygepl.
Telefon (Primær kontakt): 24408045
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk