Er du fagligt stærk og stolt af dit fag som ergoterapeut? Drømmer du om at gøre en forskel for mennesker med psykiatriske lidelser ved at anvende netop din faglighed? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en engageret ergoterapeut, som har lyst til at gøre en forskel for borgere med psykiatriske lidelser gennem hverdagsaktiviteter og selvhjælp. Du værdsætter det stærke tværfaglige miljø og har lyst til at understøtte borgernes håb og drømme gennem en professionel og nysgerrig tilgang til opgaverne. Teamsamarbejde prioriteres højt - både igennem teams og på tværs af botilbuddet.
På Gårdhaven vil du blive en del af en veluddannet og engageret personalegruppe, som er præget af høj faglighed og et godt læringsmiljø med faglig sparring. Vi prioritere tid og mulighed for fordybelse i den enkelte borger, for at sikre kerneopgaven. Det er derfor vigtigt at du er samarbejdsstærk, relationsskabende og finder det naturligt at inddrage borgeren i alle aspekter af vedkommendes liv.
Vi søger en kollega, der:
Vi tilbyder:
Om Gårdhaven:
Gårdhaven har et stærk fokus på at styrke opgaverne omkring somatisk og psykiatrisk indsats. Vi arbejder med at støtte borgerne i at anvende og udvikle egne ressourcer fysisk, psykisk og socialt i deres hverdagsliv. Vi er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud for mennesker, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret indsats i et rummende og omsorgsgivende miljø. Vores botilbud med plads til 24 borgere retter sig mod voksne +50 år, som er præget af symptomer beskrevet i diagnoser som skizofreni, demens, misbrug og personlighedsforstyrrelser.
Gårdhaven er et af botilbuddene inden for Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) ved Region Midtjylland. SVOs kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed.
Ansøgning og ansættelse:
Vi forestiller os at stillingen er fuldtid, men den kan tilpasses den rette kandidat. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.
Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 12. maj 2024. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. juli 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Melchior på tlf.: 2931 5811 eller afdelingsleder Betina Borg på tlf.: 2388 4525.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.