Er du vores nye Lægesekretær/Sundhedsadministrative Koordinator i Fertilitetsklinikken Skive?

Er du klar til at blive en del af et passioneret og professionelt team, der arbejder for at hjælpe mennesker med at opfylde deres drøm om at blive forældre? Vi leder efter en engageret og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der trives i et miljø præget af høj faglighed, empati og travlhed.

Om Fertilitetsklinikken Skive
Vi er en moderne og ambitiøs fertilitetsklinik, der er dedikeret til at hjælpe mennesker med at opfylde deres drøm om at få børn. I 2024 opnåede vi status som universitetsklinik i samarbejde med Fertilitetsklinikken i Horsens – et vigtigt skridt i vores mål om at levere den bedste behandling og omsorg til vores patienter.

Vi er et lille, men dynamisk sekretariat på 4 sekretærer og 1 serviceassistent, hvor vi hjælper hinanden og trives i et miljø med plads til både seriøsitet og et smil. Vi værdsætter åbenhed, stabilitet og evnen til at have mange bolde i luften samtidigt – og vi er altid klar til at gribe en ekstra opgave, hvis det er nødvendigt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Modtagelse af patienter med imødekommenhed og empati. 
  • Håndtering af telefoniske henvendelser fra patienter og samarbejdspartnere. 
  • Bookingopgaver 
  • Registrering og dokumentation i vores elektroniske journalsystemer. 
  • Skriftlig korrespondance med patienter og samarbejdspartnere 
  • Samarbejde med klinikkens øvrige faggrupper om at sikre gode og sammenhængende patientforløb

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator 
  • Har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med MidtEPJ 
  • Er imødekommende og serviceminded – med blik for det sårbare i fertilitetsbehandling 
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en travl og afvekslende hverdag 
  • Har et skarpt overblik og sans for detaljen
  • Har lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø med faglig stolthed og humor

Vi søger dig, der:

  • Har et smil på læben og en naturlig evne til at skabe tryghed og tillid hos både patienter og kolleger
  • Er struktureret og har styr på detaljerne, selv når der er fart på
  • Arbejder effektivt og engageret i et tværfagligt team med fokus på at levere høj kvalitet
  • Trives med at håndtere både administrative opgaver og personlige møder med patienter på en empatisk måde

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel for patienter, der står midt i en vigtig livssituation
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med klinikkens øvrige ansatte
  • En arbejdsplads, hvor vi værner om arbejdsglæde, godt kollegaskab og humor i hverdagen
  • Gode arbejdsforhold og muligheder for personlig og faglig udvikling

Lyder dette som noget for dig?

Så send os din ansøgning, og fortæl os, hvorfor netop du er den, vi står og mangler. Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. december 2025. 
Arbejdstiden er på hverdage i tidsrummet 7:30 – 15:30 med vagt på enkelte helligdage. Da vi fortsat er i gang med at udvide vores aktivitet, kan der på sigt forekomme weekendvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Fertilitetsklinikken.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker, Betina Boel Povlsen på tlf. +4578445711

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. oktober 2025.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Lægesekretær, Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt
Afdeling:
Fertilitetsklinikken
Lokation: Resenvej 25, 7800, Skive
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Betina Boel Povlsen Overbioanalytiker
Telefon (Primær kontakt): +4578445711
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk