Vi søger en oversygeplejerske til OP Nord 2 (Ortopædkirurgi) med ansvar for ledelsen af cirka 34 anæstesisygeplejersker og 5 SOSU-assistenter.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1 september 2026 eller snarest derefter.
Du bliver en del af en velfungerende afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og et vedvarende fokus på kvalitet, udvikling og trivsel. Hverdagen er travl, og vi har høje ambitioner for både patientbehandling og arbejdsmiljø.
Som leder bliver du en central drivkraft i afdelingen. Vi søger en positiv og nærværende oversygeplejerske med en tydelig, involverende og dialogbaseret ledelsesstil, der prioriterer samspillet med medarbejderne og har lyst til at stoppe op på gangen og fornemme, hvad der rører sig.
Vi lægger vægt på et trygt, lærende og velfungerende arbejdsmiljø, og vi søger en leder, der understøtter og skaber rammerne for det faglige og sociale fællesskab i en kompleks hverdag og aktivt bidrager til at udvikle og bringe medarbejdernes kompetencer i spil, så den høje faglighed fortsat styrkes og udvikles.
Du vil indgå i afsnitsledelsen sammen med oversygeplejersken for operationssygeplejersker og den ledende overlæge samt have tæt samarbejde med de øvrige afsnitsledelser og afdelingsledelsen i Bedøvelse og Operation Nord.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Bedøvelse og Operation Nord er er én af tre operationsafdelinger på AUH.
Bedøvelse og Operation Nord består af syv afsnit fordelt på fem operationsgange, der leverer akut og elektiv anæstesi-, operations- og perioperativ assistance inden for følgende kirurgiske specialer: ortopæd-, hjerne- og ryg-, øre-, næse- og hals-, tand-, mund- og kæbe-, øjen- og plastik- og brystkirurgi, anæstesi til børn- og unge med tilhørende forberedelses- og opvågningsafsnit, som modtager, klargøre, observerer og hjemsender operationspatienter.
Derudover to dagkirurgiske afsnit.
OP Ortopædkirurgi bemander dagligt op til otte operationsstuer med såvel korte som lange patientforløb i alle facetter af det ortopædkirurgiske speciale, som kræver høj grad af specialisering og fortsat udvikling af ekspertteams.
Flere af specialerne har regions- eller landsdelsfunktion
Desuden assistance ved akutkald
Vi deltager samlet set i over 2.400 akutte kald årligt. Hverdagen spænder derfor mellem en rolig afvikling af dagens operations program til håndtering af akutte ændringer af OP programmet og håndtering af komplekse akutkald.
Anæstesien har vagtfællesskab med de øvrige afsnit i afdelingen undtagen børn og unge anæstesi og dagkirurgi.
Vi ønsker en oversygeplejerske, der er
Vi tilbyder
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Henvendelse om stillingen kan rettes til
Leo Padkær, oversygeplejerske tlf. 5148 1729 eller mail leopadka@rm.dk (fra uge 32)
Carina Poulsen, chefsygeplejerske tlf. 5148 1490 eller mail caripoul@rm.dk (i uge 30)
Ansøgningsfrist d. 11. august 2026
Ansættelsessamtaler d. 18. august 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.