Ergoterapeut søges til fastansættelse ved Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 1, Aarhus Universitetshospital

https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/2fc2c5ef-099d-4060-930f-d80a40f75f69/shared-access-keys/24a1ca071c064fbaab98f6455349119fa9602b3d9e3e44d18cdd278eab5830bd

Er du uddannet ergoterapeut med erfaring i eller interesse for komplekse patientforløb i hospitalsregi? Ønsker du at understøtte patienter under deres indlæggelsesforløb med et patientinvolverende og tværfagligt fokus, så er det dig vi søger i Afsnit 1.

Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling i vores ergoterapeutiske team. Stillingen er pr. 7. december 2026, og du kommer bl.a. til at varetage patientarbejde inden for disse lægefaglige specialer - blodsygdomme, hjerte/thorax, infektionssygdomme og intensiv.

Om Afsnit 1

Afsnit 1 er opdelt i tre teams – en ergoterapeutisk og to fysioterapeutiske. Ergo-teamet dækker alle specialer i Afsnit 1 foruden specialer fra Afsnit 2.

Afsnit 1 dækker følgende specialer: Blodsygdomme, Kræftafdelingen, Plastik- og Brystkirurgi, Hoved- og Halskirurgi, Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), Brystklinikken, Lymfødemklinikken, Nyresygdomme, Urinvejskirurgi inkl. bækkenbundspatienter, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme samt Mave- og Tarmkirurgi.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i

  • dysfagivurderinger og træning
  • ADL vurdering og træning
  • kognitive vurderinger, vejledning og instruktion
  • udarbejdelse af genoptræningsplaner og dokumentation i EPJ
  • arbejdsopgaver i forbindelse med ambulante patienter
  • løbende understøtte og være en del af den faglige udvikling af vores ergoterapeutiske tilbud
  • undervisning af kolleger og tværfagligt personale.

Arbejdstid

Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer pr uge. Arbejdstiden er i øjeblikket mellem kl. 8.00-16.00 i hverdagen. Der er vagtarbejde i dagstid ca. hver 6.-7. lørdag samt i helligdage.

Vi kan tilbyde dig

  • et ergoterapeutisk team hvor vi sammen udvikler patienternes forløb såvel monofagligt som tværfagligt med et patientinvolverende perspektiv
  • grundigt introduktionsforløb
  • en arbejdsplads hvor vi vægter faglig og personlig udvikling
  • ansættelse i et seriøst arbejdende og velfungerende afsnit med godt humør, hvor vi vægter et anerkendende og positivt kollegialt samspil
  • et job i et dynamisk afsnit, hvor der løbende er fokus på fagets udvikling, kvalitetssikring og forskning.

 Vi forventer at du

  • har relevant erfaring med komplekse patientforløb i hospitalsregi og dokumentation i EPJ
  • har erfaring med dysfagi, og vi ser gerne at du har et relevant kursus ift. dette
  • har erfaring med kognitive tests
  • har erfaring med undersøgelse og behandling af patienter med neurologiske problemstillinger
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, pleje- og lægegruppen på de kliniske afsnit
  • har gode kompetencer mht. fleksibilitet, selvstændighed samt evne til at bevare overblikket i en travl hverdag, som ofte er uforudsigelig og hvor lagte planer ofte må revideres
  • er empatisk, åben og realistisk i mødet med og behandlingen af mennesker med livstruende/kroniske sygdomme
  • du bidrager med at udvikle faget.

Vi ser gerne

  • erfaring inden for intensivområdet inkl. kendskab til tuber
  • kendskab til palliation.

Om afdelingen

Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder.

Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

Den strategiske ambition for AUH er at være Danmarks komplette hospital på højeste internationale niveau og et stærkt universitetshospital for hele Danmark. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi denne ambition med blandt andet vores forsknings- og udviklingsstrategi, og vi har både forskere og udviklingsterapeuter ansat.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.

For yderligere oplysninger om afdelingen se her. Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her.

Medsend CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Birgitte Bille Brahe på 7845 6770 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage, for yderligere oplysninger om stillingen. Hvis du har spørgsmål ift. løn og ansættelsesvilkår kan tillidsrepræsentant Eva Lundorff kontaktes på mail eva.lund@auh.rm.dk.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 24. september 2026.

Samtaler forventes afholdt onsdag d. 30. september 2026 om formiddagen.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut
Tiltrædelse: 07-12-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Fysio- og Ergoterapi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Birgitte Bille Brahe Ledende terapeut
Telefon (Primær kontakt): 7845 6770
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk