Ergoterapeut søges til nyt tværfagligt Botilbudsteam i Psykiatrisk Klinik Djursland

Titel: Et billede, der indeholder tekst, tøj, menneske, Ansigt

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.

Vil du være med til at udvikle fremtidens ambulante psykiatri?

Regionshospitalet Randers - Psykiatrien etablerer et nyt ambulant Botilbudsteam – et udgående, tværfagligt og FACT-inspireret behandlingstilbud til voksne med svær psykisk sygdom, herunder svær selvskadende adfærd, betydeligt nedsat funktionsevne og komplekse psykiatriske og sociale problemstillinger.

Botilbudsteamet er organisatorisk forankret i Psykiatrisk Klinik Djursland i Rønde og dækker Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. En stor del af arbejdet foregår hos patienterne, på botilbud eller i tæt samarbejde med kommunale og regionale samarbejdspartnere. I opstartsfasen vil det primære patientfokus være patienter med svær selvskade, også i eget hjem. 

Vi søger en ergoterapeut, der ønsker at være med til at opbygge et nyt behandlingstilbud med høj faglighed, stor selvstændighed og stærkt tværfagligt samarbejde.

Om Botilbudsteamet

Arbejdet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens “Faglige rammer for udgående botilbudsteams i den regionale psykiatri”. 

https://www.sst.dk/udgivelser/2024/faglige-rammer-for-udgaaende-botilbudsteams-i-den-regionale-psykiatri

Botilbudsteamet arbejder recovery-orienteret og har til formål at skabe stabile og sammenhængende behandlingsforløb. Vi arbejder for at:

  • Skabe et bedre liv for vores patienter
  • skabe sammenhæng mellem sektorer
  • styrke samarbejdet med kommuner, botilbud, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere
  • sikre kontinuitet og høj kvalitet i behandlingen
  • forebygge indlæggelser og genindlæggelser
  • understøtte den regionale indsats for borgere med selvskade.

Målgruppen

Vi behandler voksne patienter med svær psykisk sygdom, som bor på botilbud eller i eget hjem med betydelig selvskade eller andre komplekse problemstillinger. Patienterne har behov for både psykiatrisk behandling, socialpsykiatrisk støtte og tæt tværsektoriel koordinering.

Dine opgaver

Som ergoterapeut bidrager du med specialiseret viden om aktivitet, funktionsevne, hverdagsmestring og rehabilitering. Du bliver en central del af det tværfaglige behandlingsteam og arbejder blandt andet med at:

  • vurdere aktivitets- og funktionsevne i borgerens hverdag
  • understøtte hverdagsstruktur, aktivitetsbalance og meningsfulde aktiviteter
  • udvikle strategier for mestring, regulering og forebyggelse af kriser
  • rådgive botilbud om tilpasning af miljø, aktiviteter og støtte
  • bidrage til behandlings-, krise- og sikkerhedsplaner
  • deltage i tværfaglig behandlingsplanlægning og koordinering
  • understøtte gode overgange mellem indlæggelse, botilbud og eget hjem
  • samarbejde med kommuner, botilbud, sengeafsnit, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere
  • bidrage til udviklingen af teamets arbejdsgange.

Vi søger dig, der

  • er autoriseret ergoterapeut
  • har erfaring fra psykiatri eller socialpsykiatri
  • arbejder recovery-orienteret og har erfaring med aktivitetsanalyse
  • trives med komplekse patientforløb
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • har stærke relationelle kompetencer og værdsætter tværfagligt samarbejde
  • ønsker at bidrage til udviklingen af et nyt behandlingstilbud
  • er vant til at dokumentere i EPJ.

Kørekort er en forudsætning.

Vi tilbyder

  • mulighed for at præge opbygningen af et nyt tværfagligt team
  • en central ergoterapeutisk rolle i den ambulante psykiatriske behandling
  • høj faglighed, stor selvstændighed og tæt tværfaglig sparring
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • et engageret fagligt fællesskab
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for nogle af psykiatriens mest sårbare patienter.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid med arbejdstid på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Botilbudsteamet har base i Psykiatrisk Klinik Djursland i Rønde, men arbejdet er udgående i hele optageområdet. Din primære arbejdsplads er i Rønde, men du vil have ugentlige arbejdsdage, hvor du skal møde ind i Randers.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Søren Mikkelsen  (Ferie uge 31-33) på telefon 2369 9082 eller oversygeplejerske Nana Steensgaard (Ferie uge 29-31) på telefon 2313 0364. Begge er dog således på ferie i uge 31.

Ansøgningsfrist: fredag den 21. august 2026 kl. 11.00.

Samtaler forventes afholdt: 26. august 2026

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
Psyk Psykiatrisk Klinik Djursland
Lokation: Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde, Danmark, 8410, Rønde, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Søren Johan Mikkelsen Ledende overlæge
Telefon (Primær kontakt): 23699082
Kontakt: Nana Steensgaard
Telefon: 23130364
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk