Er du uddannet ergoterapeut og ønsker at arbejde med patienter med psykoselidelser? Så se med her!
Sengeafsnit 7 søger en ny kollega, som har lyst til at være med på holdet.
Der er tale om en fast stilling, 37 timer om ugen med blandede vagter. Hvis du har ønske om et andet timeantal, hører vi også gerne fra dig.
Ansættelse pr. 01.02.2027 eller efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Om S7
På Sengeafsnit 7 behandler vi patienter over 18 år, som primært lider af skizofreni og andre former for psykoselidelser. Vi har 24 sengepladser og 2 overbelægningspladser, så vi i alt kan rumme 26 patienter. Udover at vi har en spændende og alsidig hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens, følger vi en fast struktur med forskellige tiltag i løbet af dagen, som er medvirkende til at støtte op om patientens recovery. Vi har et stort fokus på miljøterapeutiske tiltag samt SafeWards for at nedbringe brug af tvang.
Vi arbejder sammen på tværs og bringer vores forskellige fagligheder i spil i behandlingen til patienten. En af vores tætte samarbejdsflader er med psykiatrisk Klinik 1, hvor en del af vores patienter allerede har et forløb eller opstarter det under indlæggelse. Fokus i samarbejdet er for at skabe sammenhæng mellem ind/udskrivelse samt at højne kvaliteten i patientforløbene.
Hvem er du?:
• Du er uddannet ergoterapeut og har autorisation
• Du har interesse for psykiatri, recovery og miljøterapeutisk arbejde
• Du har lyst til at arbejde tæt sammen med patienter med psykosesygdomme og bidrage til deres recoveryproces
• Du trives i et tværfagligt miljø og ser værdien i at bringe din faglighed i spil i samarbejdet med kolleger fra forskellige professioner.
• Du kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig.
• Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Valdimar V. Gunnarsson på 2999 2974 eller funktionsleder Anne Maagaard-Petersen på 2028 0065.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Psykiatriakademiet
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk