Ergoterapeut til Fysio- og ergoterapien Regionshospitalet Gødstrup

Vi søger en ergoterapeut i perioden 1. november 2025 – 31. august 2026 til afsnit 2.

Afsnit 2 løser de fysio- og ergoterapeutiske opgaver på Intensiv, Hjertesygdomme, Nyre- Mave- og Tarmsygdomme, Lunge-og Infektionssygdomme og Ældresygdomme.
I afsnittet er vi for nuværende 7 ergoterapeuter, 12 fysioterapeuter, 1 udviklingsterapeut, 2 kliniske vejledere i fysioterapi samt 1 ledende terapeut.
I hverdagen er vi i afsnit 2, organiseret i to teams, hvor denne stilling er i teamet der varetager opgaver på Sengeafsnit for Ældresygdomme.

Lidt om Ergo- og fysioterapien
Vi er ca 80 fysio- og ergoterapeuter på Regionshospitalet Gødstrup der løser opgaver i alle hospitalets kliniske specialer. Fysio- og ergoterapeuterne er fordelt i tre terapeutafsnit, hvor denne stilling er i afsnit 2. 
Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, både mellem terapeuterne og i forhold til sygeplejersker og læger på afdelingerne.

Dine arbejdsopgaver:

  • Undersøgelse og vurdering af funktionsevne, hjælpemiddelbehov, ADL og hjemlige forhold
  • Vurdering af spise- og synkefunktion og vejledning i forbindelse med dysfagi
  • Vurdering af genoptræningsbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • Tværfaglig koordinering af patientforløb og udskrivelser
  • Træning af patienter med nedsat funktionsevne
  • Deltagelse i afdelingens organisatoriske udvikling og i skabelsen af et godt arbejdsmiljø for kolleger og sig selv

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion og oplæring
  • Høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen af korte og intensive patientforløb
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i hverdagen
  • Mulighed for sparring, videndeling og faglig udvikling. Aktuelt arbejder vi med at ensarte det ergoterapeutiske tilbud til patienter med spise og synkeproblematikker, samt udvikle aktivitetsbaseret ergoterapi i vores hverdag, hvor vi møder patienter i korte og akutte forløb 

Vi søger en ergoterapeut, der: 

  • Har autorisation som ergoterapeut
  • har erfaring med og lyst til at arbejde med hurtige forløb og udskrivelser
  • Har erfaring fra et akut hospital, den medicinske patient eller samarbejde på tværs af sektorer
  • Har erfaring med vurdering af synke- og spisefunktion
  • Er selvstændig, har gode samarbejdskompetencer og lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde 
  • Er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • Har lyst til at tage del i den faglige udvikling og derved være med til at udvikle den ergoterapeutiske profil i afdelingen
  • Kan holde et godt overblik i en travl hverdag

Om stillingen
Stillingen er et vikariat på 37 timer pr uge i perioden 1. november 2025 – 31. August 2026.
Arbejdstiden forventes at ligge i tidsrummet 7.30–14.54. 
Der forventes for nuværende lørdagsvagter ca. hver 4 uge samt enkelte helligdage. 
Ferie og fridage planlægges i dialog med ledende terapeut og de øvrige ergoterapeuter i teamet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere: 
Du kan få yderligere information om Regionshospitalet Gødstrup på:
www.regionshospitalet-goedstrup.dk
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Hanne Sloth på tlf. 21461779 eller mail: hniese@rm.dk. 

Ansøgningsfrist: den. 9. september 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag d. 18. september 2025

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Hanne Sloth Ledende terapeut
Telefon (Primær kontakt): 21461779
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk