Farmakonomer til Klinisk farmaci Randers, Regionsapoteket Midtjylland

Vil du arbejde tæt sammen med kolleger om at sikre sammenhængende medicinforløb? 

Vi søger farmakonomer, der har lyst til at arbejde i klinikken og sætte deres faglige viden i spil sammen med kolleger. I klinisk farmaci Randers er vores primære opgaver for farmakonomerne medicinservice, medicinafstemning, medicindispensering , pakning af procedurebakker, informations- og undervisningsopgaver. Vi udvikler løbende på vores samarbejde med de kliniske afdelinger og resten af apoteket for at sikre at opgaverne udføres effektivt, patientsikkert og med stor værdi for patienterne. 

Vi tilbyder:

  • Meningsfyldte og fagligt udfordrende opgaver
  • Stort samarbejde med andet sundhedspersonale
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone.
  • Et godt gennemtestet oplæringsprogram

Vi tilbyder også et stærkt team af dygtige og engagerede kollegaer, fordelt på 13 farmakonomer, 4 farmaceuter, 3 serviceassistenter og én funktionsleder. 

Vi lægger vægt på:

  • At du har lyst til tæt kontakt og dialog med både patienter og sundhedspersonale.
  • At du er faglig dygtig og sætte din viden i spil
  • At du kan bevare overblikket og humøret, også når det går stærkt
  • At du er serviceminded og har gode samarbejds- og formidlingsevner

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Du vil blive ansat i et vikariat på 1 år, og som udgangspunkt på 37 timer/uge. Arbejdet indebærer weekend- og helligdagsarbejde (ca. hver 6. weekend samt 2-3 helligdage om året). Arbejdsstedet vil være Regionshospitalet Randers.

Praktiske oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for klinisk farmaci Dorthe Bonnerup på tlf. 29398446. 

Har vi fanget din interesse? 

Så send os en kort motiveret ansøgning inden ansøgningsfristen den 18. oktober. 

Vi forventer at holde samtaler d. 23. oktober. 

Regionsapoteket Midtjylland er en Regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,6 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.  

Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: 

Regionsapoteket Midtjylland - Sundhed Fagperson (rm.dk)


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Farmakonom
Tiltrædelse: 01-12-2026
Arbejdssted: Regionsapoteket
Afdeling:
Regionsapoteket, Klinisk Farmaci RH Randers
Lokation: Dronningborg Boulevard, 16D, 8930, Randers, Denmark
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Dorthe Krogsgaard Bonnerup Områdechef
Telefon (Primær kontakt): 29398446
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk