Forskningsassistent ved Blodsygdomme Laboratoriet, Aarhus Universitetshospital

Vil du være forskningsassistent ved Blodsygdomme Laboratoriet Aarhus Universitetshospital?

Blodsygdomme Laboratoriet, Aarhus Universitetshospital, søger en molekylær mediciner med erfaring inden for imaging flow cytometri og mofometrisk databehandling til en tidsbegrænset fuldtidsprojektstilling på 4 måneder med start 1. september 2025.

Laboratoriet er en del af den kliniske afdeling Blodsygdomme, og vi udfører rutinemæssige laboratorieanalyser for især vores egen afdeling samt andre hæmatologiske afdelinger fortrinsvist i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Laboratorieundersøgelserne udføres som led i diagnostik og monitorering af patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Rutineanalyserne omfatter primært multicolor flowcytometri, molekylærgenetiske samt cancercytogenetiske undersøgelser. Ud over den rutinemæssige diagnostik og sygdomsmonitorering har laboratoriet et aktivt forskningsmiljø.

Forskningsgruppen, HemeLab, er funderet i et translationelt forskningsmiljø, hvor forskere og klinikere arbejder tæt sammen om at forbedre diagnosticering, monitorering og nytænkning af behandlinger til patienter med hæmatologisk maligniteter. Vi er særligt optagede af at undersøge den biologi, der ligger til grund for maligne hæmatologiske sygdomme og bedriver kliniknær forskning på internationalt højt niveau.

Den ledige stilling er i relation til vores forskningsgruppe, hvor du vil medvirke i vores forskningsprojekt omkring morfometri til forbedret diagnostik i myeloide maligniteter primært med fokus på at køre analyser ved imaging flow cytometri og varetage databehandlingen. Derfor kræver ansættelsen at du har tidligere erfaring med denne analyse, gerne i forbindelse med kompleks dataanalyse arbejde kombineret med AI. 

Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en fagligt velfunderet afdeling med et godt tværfagligt samarbejde med laboratoriets øvrige personalegrupper, herunder læger, molekylærbiologer, bioanalytikere samt speciale- og ph.d.-studerende. Vi har et godt arbejdsmiljø med støttende kollegaer, og du får et selvstændigt arbejdsliv fyldt med faglige udfordringer.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor, ph.d., Maja Ludvigsen, 2285 9523. Henvendelser kan kun ske den 7. juli 2025 mellem kl. 10.30 og 11.30.

Ansøgningen skal senest være os i hænde senest d. 11. juli 2025 og bedes være vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, evt. udtalelser og andre relevante bilag.

Vi afholder ansættelsessamtale fredag i ugen efter ansøgningsfristen.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Forskningsassistent
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Blodsygdomme
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Maja Ludvigsen Cand.scient.
Telefon (Primær kontakt): 2285 9523
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk