I september 2024 startede et nyt behandlingstilbud i psykiatrien: Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) for patienter med dobbeltdiagnoser dvs. samtidig psykisk lidelse og rusmiddeldiagnose. Tidligere har behandlingen været opdelt sådan at rusmiddelbehandling blev varetaget i kommunen og den psykiatriske behandling på hospitaler (regionen). I forbindelse med implementeringen af det nye tilbud ønsker vi med dette forskningsprojekt at indsamle viden om målgruppen og følge den over tid for at kunne forbedre behandlingstilbuddet. Vi søger derfor en medarbejder, der har lyst og interesse for i tæt samarbejde med personale at undersøge målgruppen og tilbuddet. Har du mod på det, så er det dig, vi søger!
I projektet ønsker vi at etablere en vidensdatabase som rummer information om patienternes psykiatriske, somatiske og sociale helbreds- og trivselsforhold. Vi ønsker at bruge den indsamlede viden til både at undersøge veje til bedring og forbedre behandlingstilbuddet.
Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.:
Ønskede kvalifikationer og kompetencer
Hvem er vi?
Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling er en del af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Region Midt. Vi er indtil nu 14 medarbejdere med forskellige baggrunde (herunder psykologer, socialrådgiver, sygeplejersker og læger) både fra psykiatrien og den kommunale rusmiddelbehandling. Du vil blive en del af hverdagen i klinikken og bl.a. deltage i behandlingskonferencer. Teamet ledes af overlæge Sanne Wissing og oversygeplejerske Charlotte Bak Michaelsen. Teamet er tværgående og samarbejder derfor med alle klinikker i voksenpsykiatrien herunder klinikker i Afdeling for Psykoser og Afdeling for Depression og Angst.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et alsidigt job med faglig udvikling gennem deltagelse i både kliniske og forskningsrelaterede aktiviteter. Der vil være en indledende fase med introduktion til teamet og forskningsenheden, udvikling af materiale og oplæring i brug af interview/spørgeskemaer. Derudover vil der være mulighed for ugentlig sparring med en eller begge af de to projektansvarlige seniorforskere, Tine Holm og Arndis Simonsen, som du får et tæt samarbejde med. Vores arbejdsplads er en velfungerende tværfaglig enhed, hvor du bliver en del af et aktivt klinisk og forskningsmiljø med gode kollegaer. Vi værdsætter, at vi kan hjælpe hinanden, at der er god kommunikation og plads til humor. Et par gange om året, afholder vi sociale arrangementer, som vi håber, du vil tage del i.
Startdato og ansættelsens varighed
Stillingen er tidsbegrænset med start fra 1. juli 2025 (eller snarest derefter) til og med 31. december 2027, som deltids- eller fuldtidsansættelse. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne, men der kan forekomme arbejde uden for dagstid.
Ansøgningsfrist: den 15. juni kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni.
Yderligere oplysninger
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Arndis Simonsen (arndis.simonsen@rm.dk, tlf. nr. 30631273), eller Tine Holm (tinehol9@rm.dk, tlf. nr. 21337406).
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.