Forskningsmedarbejder med interesse for præklinisk forskning søges til Nuklearmedicin, AUH
Har du lyst til at arbejde med præklinisk forskning i en afdeling med høje ambitioner og et stærkt tværfagligt forskningsmiljø?
Ved Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital, søger vi en forskningsmedarbejder til præklinisk forskning.
Stillingen er en 40 % deltidsstilling med organisatorisk reference til lærestolsprofessoren.
Du bliver en central del af afdelingens prækliniske forskningsaktiviteter og får en nøglefunktion i planlægning, gennemførelse, udvikling og koordinering af projekter på tværs af faggrupper og samarbejdspartnere.
Nuklearmedicin har et bredt og dynamisk forskningsmiljø med professorer, læger, fysikere, kemikere, bioanalytikere, postdocs, ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende. Forskningen spænder bredt, og du bliver en del af et miljø med høj faglighed, stor forskningsaktivitet og gode muligheder for faglig udvikling.
Dine opgaver bliver primært forskningsmæssige og prækliniske, men med tæt kobling til afdelingens øvrige kliniske og translationelle forskningsaktiviteter.
Du vil i samarbejde med den prækliniske leder være ansvarlig for tilrettelæggelse af nye projekter og justering af igangværende projekter inden for præklinisk forskning.
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i
Du vil desuden få en vigtig rolle i at styrke samarbejdet mellem Nuklearmedicin og Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, EKO, AUH. Fokus vil være på at udnytte de komplementære faciliteter, fagekspertiser og prækliniske sygdomsmodeller, der findes på de to afdelinger. Dette kan blandt andet omfatte patientnære tumormodeller i mus, konventionel eller protonbaseret stråleterapi, farmakologisk targetering af tumormetabolisme og mikromiljø samt præklinisk PET/MRI-imaging.
Vi tilbyder dig
Kompetencer
Vi forestiller os, at du har en naturvidenskabelig baggrund, eksempelvis som cand.scient., og erfaring med eller stærk interesse for præklinisk forskning.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder
Derudover lægger vi vægt på, at du
Om afdelingen
Nuklearmedicin på Aarhus Universitetshospital udfører diagnostik og behandling ved hjælp af klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske metoder.
Afdelingen varetager opgaver på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Der er cirka 130 medarbejdere i afdelingen, hvoraf den største medarbejdergruppe er bioanalytikere. Herudover er der ansat læger, kemikere, fysikere, lægesekretærer og elektronikteknikere. Afdelingen rummer omfattende forskning og har flere professorer tilknyttet.
Vi er med til at uddanne speciallæger, bioanalytikere og lægesekretærer/SAK-studerende. Årligt har afdelingen cirka 17.000 patientkontakter og foretager cirka 33.000 undersøgelser.
Danmarks komplette hospital
Aarhus Universitetshospital er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital. AUH er derudover akuthospital for 320.000 borgere i Aarhus.
Vi er landets komplette hospital med både den brede og den højeste faglighed. AUH er samlet som en hospitalsby med mere end 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger.
Vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet samt regionale, nationale og internationale partnere. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor fokus er på det hele menneske og på at skabe resultater gennem samarbejde.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde oplysninger om uddannelse, hidtidig erfaring og relevante kvalifikationer inden for præklinisk forskning.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Ansættelsen kan være betinget af relevante godkendelser og dokumentation afhængigt af stillingens konkrete indhold. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte klinisk lærestolsprofessor Lars Christian Gormsen for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansøgningsfrist den 15. Juni 2026
Tiltrædelse den 1. August 2026
Samtaler forventes afholdt 1. Juli 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.