Forsyningsmedarbejder (Serviceassistent) på Regionshospitalet Horsens

Har du lyst til praktisk arbejde i vareforsyningen på Regionshospitalet i Horsens?

Vi søger en fuldtidsstilling som forsyningsmedarbejder til vores team i vareforsyningen, Service og Teknik. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, opstart aftales nærmere, men senest 1. august 2025.

På Regionshospitalet Horsens er BRIK-systemet (kanban) implementeret på alle afdelinger. Systemet sikre, at varebestillingen af både sterile og ikke-sterile varer effektueres før sidste var er brugt. Vareforsyningen sker fra et Regionalt lager, der er et fælles lager for Region Midtjyllands vareforsyning.

Jobbet vil give dig en alsidig og mangfoldig arbejdsdag med kollegaer fra egen afdeling og forskellige andre faggrupper. Du kommer til at udføre dine opgaver tæt på patienter, der er indlagt til undersøgelse eller er i behandling samt pårørende. Det skal du kunne trives godt med.

Vi har behov for en erfaren forsyningsmedarbejder, der kan indgå i den daglige drift og er indstillet på at indgå i skiftende funktioner, der hvor behovet opstår i forsyningsenheden.

Arbejdsopgaver:
Aktiv deltagelse i daglig drift i forsyningsafsnittet, eksempelvis varetage scanning af brikker, påpladslægning/vareopfyldning i klinikkerne samt varemodtagelse.
Det er også deltagelse i andre serviceopgaver, eksempelvis levering af væsker, medicin m.m.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job:

  • I et åbent og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Hvor du får en god introduktion til opgaverne ved sidemandsoplæring
  • Hvor der lægges vægt på selvstændighed og medansvar

Vi forventer at du:

  • Har praktisk erfaring og kendskab til logistik- og vareforsyning
  • Har erfaring med scanningsudstyr til vareforsyning
  • Er forandringsparat
  • Gerne kendskab til hospitalsvarer/indkøb herunder forståelse for hospitalshygiejne
  • Anvender IT ubesværet og gerne har erfaring med IT-systemet ILM eller lignende varebestillingssystemer
  • Gerne relevant faglig baggrund eksempelvis serviceassistent eller lager- og logistikassistent

Arbejdstider:

Skiftende arbejdstider mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00-15.24. I forbindelse med helligdage kan der forekomme vagter.

Personlige kvalifikationer:

  • Er servicemindet, fleksibel og engageret
  • God til at arbejde selvstændigt og ikke bange for at tage ansvar
  • Kan tale, læse, skrive og forstå dansk
  • Ser forandringer som muligheder og trives med det
  • Truckcertifikat vil være at foretrække
  • Der er mange tunge løft, og det er hårdt arbejdet, så det er vigtigt, at du er i god fysisk form
  • Vi forventer stabilt fremmøde og højt engagement

Regionshospitalet Horsens – en attraktiv arbejdsplads
Regionshospitalet Horsens er et akuthospital i kraftig vækst og udvikling, med et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har en stærk og sund kultur, hvor kvalitet, effektivitet og udvikling af personalets kompetencer er højt prioriteret. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for, gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere, at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet.

Regionshospitalet Horsens har en størrelse, der muliggør kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og faggrupper.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse forhandles med den faglige organisation.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest

Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Mona Lyster Sørup på mail monsou@rm.dk eller telefon 2935 3110.

Samtaler afholdes fra den 13. maj 2025 og frem.

Ansøgningsfrist er torsdag den 8. maj 2025 via nedenstående link

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Serviceassistent
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens
Afdeling:
Service, Logistik
Lokation: Sundvej, 30, 8700, Horsens, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mona Lyster Sørup Funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 29353110
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk