Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) er til for at bidrage til høj og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet og mest mulig sundhed for de tilgængelige ressourcer. Vi brænder for at gøre en forskel for patienterne sammen med hele sundhedsvæsenet.
Den 1. september 2025 blev SundK omorganiseret for effektivt at skabe og udnytte synergier mellem kerneopgaverne i instituttet. På tværs af organisationens enheder har vi derfor fire faglige funktioner - Vurderinger og Analyser er én af dem.
Om stillingen som funktionsleder for Vurdering og Analyser
SundK udarbejder vurderinger af behandlingsformer og analyser af sundhedsvæsenet, der skal bidrage bedre ressourceudnyttelse, kvalitet og prioritering. Det sker sammen med faglige miljøer i hele Danmark og udgør grundlaget for Rådets arbejde i SundK med anbefalinger og rådgivning af sundhedsvæsenet.
Stillingen som funktionsleder er uden personaleledelse, men med en betydelig grad af faglig ledelse og driftsledelse. Ledelsesopgaven er derfor både fagligt retningsgivende for vores vurderinger og analyser samt drivende på de konkrete produkter. De primære ansvarsområder er:
Funktionslederen vil i det daglige have tæt samarbejde med den øvrige ledelse i forbindelse med udvikling og prioritering af opgaver på tværs af organisationen.
Som funktionsleder refererer du til en vicedirektør og indgår sammen med de øvrige funktionsledere og enhedsledere i den samlede ledelsesgruppe.
De primære opgaver i funktionen
Som funktionsleder for Vurderinger og Analyser får du det tværgående ansvar for gennemførelsen af bl.a. følgende opgaver:
Udover de konkrete opgaver forventes du at bidrage til den samlede udvikling af SundK med fokus på sundhedsvæsenets behov for viden inden for kvalitetsudvikling og prioritering.
Det gælder særligt:
Om dig
Vi lægger særlig vægt på fire centrale egenskaber og kompetencer hos dig
Samarbejde
Det er en forudsætning for funktionens succes, at lederen er dygtig til at samarbejde. Det gælder både internt i SundK og med vores eksterne samarbejdspartnere. Du er derfor et menneske, der trives med samarbejde og med at løse opgaver i fællesskab.
Interesse for at udvikle faglighed og mennesker
SundK har mange mennesker med en stærk faglighed, der løser opgaverne og bidrager til vores vurderinger og analyser på tværs af sygdomsområder. Du skal interessere dig for at udvikle disse fagligheder med fokus på vurderinger og analyser, især den faglige udvikling af vores metoder og produkter. Du ønsker at indgår aktivt i udviklingen af vores mange dygtige mennesker sammen med den samlede ledelse.
Struktur og gennemsigtighed
Du er god til at skabe struktur og gennemsigtighed i opgaverne. Vi skal ikke drukne i processkridt, men vi skal have stabile og velkendte arbejdsgange, så vi kan holde fokus på opgaveløsningen.
Indgående erfaring inden for sundhedsøkonomi og analyse – men ikke nødvendigvis eksperten
Du skal være funktionsleder for vurderinger af behandlingsformer og analyser af sundhedsvæsnet. Derfor har du indgående erfaring inden for minimum ét af disse områder. Du er ikke nødvendigvis den, der selv besidder den dybeste ekspertindsigt på alle områder - men du skal kunne lede, dem der har denne indsigt og bidrage til, at de mange dybe fagligheder har rammer og retning for at løse opgaverne i SundK.
Derudover forventer vi, at du
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende og tværfaglig arbejdsplads med høj faglighed og ambitioner for et stærkt sundhedsvæsen. Du arbejder med sundhedsvæsenet i hele Danmark på tværs af faglighed og sektorer.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel og åben dialog, ligesom samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed. Stillingen giver dig store muligheder for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen og bidrage til den videre udvikling af funktionen Vurderinger og Analyser i SundK og hvordan funktionen skal bidrage til prioritering og bedre ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Endelig bliver du omgivet af yderst engagerede og dedikerede kolleger med stor lyst til at dele viden.
Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026 og er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Arbejdssted er på et af vores kontorer i enten Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.
Ansøgning og samtaler
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest 14. december 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i København den 17. december 2025. Ved behov kan der også være samtaler i januar.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Marie Rønde tlf. 4128 0918.
Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Instituttet er oprettet den 1. januar 2025 og arbejder sammen med sundhedsvæsenet for, at patienter får udredning og behandling af høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet, og at alle får mest mulig sundhed for vores ressourcer.
I fællesskab udvikler vi kvaliteten i sundhedsvæsenet, primært gennem fire faglige indsatsområder:
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.