Vil du være med til at styrke rehabilitering, forebyggelse og sammenhængende patient/borgerforløb på Samsø?
Vi søger en engageret fysioterapeut eller ergoterapeut til en spændende og alsidig stilling på Samsø Sundheds- og Akuthus fra d. 1. december 2026. Stillingen er nyoprettet, og du får en central rolle i arbejdet med rehabilitering på tværs af sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og samarbejdet mellem sygehus, kommune og almen praksis.
Dine opgaver
Sundheds- og omsorgspladser (SOP)
Du bliver en del af det tværfaglige team omkring borgerne og skal blandt andet arbejde med funktionsevnevurdering, træning, rehabiliteringsplaner, hjælpemidler og vejledning af det øvrige personale.
Vi ønsker, at den rehabiliterende tilgang bliver en naturlig del af hverdagen på pladserne – og her får du en vigtig faglig rolle.
Patientrettet forebyggelse
Du kommer til at arbejde med blandt andet afklarende samtaler, træning, fysisk aktivitet, undervisning og sygdomsmestring. Borgerens egne mål, ressourcer og hverdagsliv er udgangspunktet for indsatsen.
Sammenhængende genoptræningsforløb
Du skal være med til at kvalificere genoptræningsplaner fra skadestuen og bidrage til gode overgange mellem sygehus og kommune. Du bliver samtidig en del af et fagligt fællesskab på tværs af sektorer.
Du får mulighed for at udvikle
Stillingen er ikke færdigdefineret. Vi er i gang med at udvikle den terapeutiske funktion, og du får derfor mulighed for at sætte dit faglige præg på både opgaver, arbejdsgange og samarbejdsformer.
Vi vil gerne løfte niveauet for det rehabiliterende arbejde, både på SOP-pladserne og på tværs af Sundheds- og Akuthuset.
Vi søger dig, der
Erfaring fra både kommune og sygehus er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Hvis du har lyst til at være med til at skabe en stærk og sammenhængende terapeutisk indsats på Samsø, hører vi meget gerne fra dig.
Livet på Samsø – eller begge steder
Du behøver ikke at bo på Samsø for at arbejde hos os. Bor du på fastlandet, tilbyder vi vagtværelse under dine arbejdsperioder. Ønsker du at flytte til Samsø, hjælper vi gerne med at introducere dig til øens mange muligheder – både for dig og din familie.
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid med ansættelse efter aftale.
Ansøgningsfrist er d. 23. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Iben Grosen på tlf. 3038 7175.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk