Kan du lide at arbejde med mennesker? Ønsker du at støtte personer med psykiske udfordringer samt gøre en forskel i deres hverdag? Så søger Sønderparken SF - Team for svære spiseforstyrrelser, at tilføje dygtige og engagerede bostøttemedarbejdere til vores velfungerende team IRIS (individuel, rehabiliterende indsats). Stillingen kan spænde 30-37 t./uge, og du vil få indflydelse på egen vagtplan.
Teamet behandler svære spiseforstyrelser og svær psykisk sygdom kombineret med somatiske problemstillinger. Vores nye kollega er motiveret for at strukturere og overskueliggøre dagligdagens gøremål i relation til at bo i egen bolig samt motivere borgeren til deltagelse i fællesskaber, beskæftigelse og aktiviteter både i og uden for Sønderparken.
Vort arbejde med borgeren består i at yde miljøterapeutisk støtte samt at skabe en forudsigelig og struktureret hverdag. Med udgangspunkt i NAU (Neuroaffektiv Udviklingspsykologi) støttes borgeren i at spise regelmæssigt og minimere uhensigtsmæssig kompenserende adfærd. Indsatsen består desuden af daglig støtte til borgerne, så de lykkes med udvikling af ny mestring og opbygger kompetencer til at tage ansvar for eget liv.
Arbejdsopgaver:
På Sønderparken består samarbejdet med borgeren bl.a. i at yde miljøterapeutisk støtte, der kan understøtte en hverdag præget af struktur og forudsigelighed. Med udgangspunkt i relationsdannelse og Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU) arbejder vi sammen med borgeren om at understøtte deres personlige recovery-proces. Arbejdet med borgeren er centreret om støtte til det liv, borgeren finder meningsfuldt.
Vi vægter dokumentationsarbejdet højt, og du vil derfor komme til at dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til beboernes individuelle plans målopfyldelse.
Vi søger en kollega, der:
Vi er et tværfagligt team, som har et stort spænd af kompetencer og erfaring med borgere inden for målgruppen. Vi arbejder med komplekse borgerforløb med mange samarbejdspartnere, hvor vi har fokus på at samle trådene og holde overblikket sammen med borgeren. Det er centralt for vores arbejde, at vi er troværdige, kan arbejde struktureret og tænke fleksibelt. Ydermere er det væsentligt at kunne være rolig og velreguleret i eget nervesystem i kontakten med borgeren, så der skabes de bedste betingelser for støtte, forandring og udvikling.
Vi tilbyder dig:
Om Sønderparken:
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud med døgndækning. Tilbuddet er rettet mod mennesker, som på grund af svær psykisk sygdom ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. Sønderparkens tilbud er recoveryorienteret og arbejder ud fra en psykosocialt rehabiliterende tilgang til beboerne.
På Sønderparken støtter vi vores borgere i at bo, leve sundt, opbygge netværk og i at deltage i aktiviteter, træning, undervisning eller i arbejdspraktik. Målet er, at borgerne opnår livskvalitet via mestring af eget liv og aktiv deltagelse i samfundet. For at opnå den bedst mulige psykosociale rehabilitering foretager Sønderparken en højt specialiseret afdækning af nye borgeres grundlæggende vanskeligheder, funktionsniveau og behov. Vi udbyder dels døgntilbud dels dagtilbud med aktivitet og samvær. Desuden udbyder vi psykosocial træning.
På Sønderparken tilbyder vi rehabiliterende indsatser inden for målgrupper som skizofreni, personlighedsforstyrrelser, angst og depression, selvskadende adfærd mm.
Ansøgningsfrist: 22.05.2024
Tiltrædelse : 01.07.2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.