Fysioterapeut søges til fastansættelse ved Fysio- og Ergoterapi 3, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/2fc2c5ef-099d-4060-930f-d80a40f75f69/shared-access-keys/24a1ca071c064fbaab98f6455349119fa9602b3d9e3e44d18cdd278eab5830bd

En kollega flytter fra byen. Derfor har vi mulighed for at byde en ny kollega indenfor i en stabil og udviklende gruppe af fysioterapeuter. 

Start pr. 1. oktober 2026. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.

Om afsnit 2
Fysio- og Ergoterapi, afsnit 2 består af 24 fysioterapeuter, fordelt i to teams.
Afsnit 2 dækker fysioterapi til specialerne: Hjertesygdomme, Lungesygdomme, Hjertekirurgi, Lungekirurgi, Karkirurgi, Infektionssygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Hud- og Kønssygdomme samt Intensiv afdeling.

Kendetegnende for afsnit 2 er at vi hjælper hinanden meget på tværs af specialerne inden for teamet, men også på tværs af de to teams. Både formiddag, men særligt i eftermiddagsbehandlingen, hvor respirationsfysioterapi er den primære intervention. Du vil oftest være tilknyttet en primær afdeling, men du vil i forbindelse med varierende patientmængde i specialerne og kollegaers frihed, opleve at skulle behandle patienter på og tage ansvar for andre afdelinger. 

Den aktuelle stilling planlægges med primær tilknytning til specialet hjertesygdomme.

Arbejdsopgaverne er primært centreret om indlagte patienter, herunder

  • mobilisering, instruktion og træningsvejledning
  • vurdering af funktionsevne og udarbejdelse af genoptræningsplaner til indlagte patienter
  • varetagelse af respirationsfysioterapi til indlagte patienter
  • afklaring af behov for hjælpemidler under indlæggelse og ved udskrivelse
  • tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sekretærer
  • medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale.
  • deltagelse i specialiseret genoptræning med Hjerterehabilitering
  • efter oplæring varetagelse af testning af hjertepatienter, mhp. holddeltagelse og i forbindelse med projekt.

Arbejdstid
Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem 08.00-15.24 på hverdage.

Du vil desuden indgå i afsnittets vagtarbejde med weekend- og helligdagsvagter fra 8.00-15.24, ca. hver 4-5 uge.

Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, et højt fagligt niveau og fokus på et godt arbejdsmiljø. Du får erfarne og engagerede kolleger, der brænder for deres specialer, og der vil være mulighed for faglig og personlig udvikling. Alle i afsnittet bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med imødekommenhed, engagement, humor og plads til forskellighed.

Vores forventninger til dig er, at du

  • har gerne klinisk erfaring fra hospitalsverdenen, og det er vel set hvis du har erfaring med respirationsfysioterapi
  • er effektiv og præcis i kommunikation både skriftligt og i samtale med patienter, pårørende og kolleger. Det vil være en fordel, at du har erfaring med dokumentation i Midt-EPJ
  • engagerer dig i dine arbejdsopgaver og i din arbejdsplads, og du er fleksibel ift. at få arbejdsdagen til at gå op. Du skal kunne lide at have travlt, evne at jonglere med patienter i forskellige specialer og kunne løfte i flok
  • er samtidig initiativrig, når der skal løses andre opgaver end de patientrelaterede og evner at udnytte tiden til også at nå disse opgaver
  • har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og anser samarbejdet for at være afgørende for den bedste patientbehandling
  • er positivt ladet og værdsætter en anerkende og nysgerrig tilgang til relation, samarbejde og udvikling.

Ansøgere med noget særegent ekstra at byde ind med vil blive positivt bemærket.

Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder. Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

Den strategiske ambition for AUH er at være Danmarks komplette hospital på højeste internationale niveau og et stærkt universitetshospital for hele Danmark. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi denne ambition med blandt andet vores forsknings- og udviklingsstrategi, og vi har både forskere og udviklingsterapeuter ansat.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.

Ansættelse og ansættelsesvilkår

For yderligere oplysninger om afdelingen se her

Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Carsten Bugtrup Jensen på mail carsjn@rm.dk eller 7170 1487 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist d. 16. august 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Fysio- og Ergoterapi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Carsten Bugtrup Jensen Ledende terapeut
Telefon (Primær kontakt): 7170 1487
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk