Fysioterapeut til Afsnit 2, Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Gødstrup

Har du lyst til en varieret og spændende arbejdsdag på et akut hospital med korte og intensive patientforløb og vil du være en del af et team som skaber tværfaglige sammenhængende patientforløb. Så er du måske vores nye fysioterapeut. 

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling pr. 1. november 2025. Stillingen er med tilknytning i teamet der varetager de fysioterapeutiske opgaver på Intensiv, Hjertesygdomme, Nyre-, Tarm-, og Leversygdomme, Lunge- og Infektionssygdomme, samt tilhørende klinikker. 

Lidt om Ergo- og fysioterapien
Vi er en del af Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, og løser opgaver i alle hospitalets kliniske specialer. Vi er omkring 80 ergo- og fysioterapeuter fordelt i tre terapeutafsnit.
Afsnit 2 løser de ergo- og fysioterapeutiske opgaver på Intensiv, Hjertesygdomme, Nyre-, Tarm-, og Leversygdomme, Lunge- og Infektionssygdomme og Ældresygdomme. 
I afsnit 2 er vi for nuværende 7 ergoterapeuter, 13 fysioterapeuter, 1 udviklingsterapeut, 2 kliniske vejledere i fysioterapi samt 1 ledende terapeut.
I hverdagen er vi organiseret i to teams. 
Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vi har et godt og tæt tværfagligt samarbejde mellem ergo- og fysioterapeuterne og i forhold til sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger på afdelingen.

Dine arbejdsopgaver:  

  • Undersøgelse og vurdering af funktionsevne herunder vurdering af patientens rehabiliteringsbehov
  • Respirationsfysioterapi 
  • Behandling/træning af patienter med nedsat funktionsevne samt rådgivning af patienter vedr. sundhedsfremme og forebyggelse
  • Vurdering af behov for hjælpemidler og de hjemlig forhold
  • Udarbejdelse af genoptræningsplaner i henhold til gældende instrukser
  • Tværfaglig koordinering af patientforløb og udskrivelser
  • Deltagelse i afdelingens organisatoriske udvikling og i skabelsen af et godt arbejdsmiljø for kolleger og sig selv
  • Daglig vejleder for fysioterapeutstuderende

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion og oplæring
  • Høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i en travl hverdag.
  • Mulighed for sparring, videndeling og faglig udvikling. 

Vi søger en fysioterapeut som: 

  • Har autorisation som fysioterapeut
  • Har erfaring med et akut hospital og den medicinske patient
  • Har erfaring med respirationsfysioterapi
  • Har god kontakt til, og forståelse for alvorligt syge og ældre patienter 
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med hurtige forløb og udskrivelser, herunder vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræningsbehov
  • kan holde et godt overblik i en travl hverdag 
  • Er selvstændig med gode samarbejdskompetence samt lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde
  • Gerne har erfaring med samarbejde på tværs af sektorerne
  • Har lyst til at tage del i den faglige udvikling og derved udvikle den fysioterapeutiske profil i afdelingen

Om stillingen:
Stillingen er på 37 timer pr uge. Arbejdstiden ligger for nuværende i tidsrummet 7.30–14.54. Der forventes for nuværende ligeledes weekendvagt ca. hver 6 uge samt enkelte helligdage. Ferie og fridage planlægges i dialog med ledende terapeut og de øvrige fysioterapeuter i teamet

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere:
Du kan få yderligere information om Regionshospitalet Gødstrup på www.goedstrup.rm.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Hanne Sloth på mail hniese@rm.dk eller på tlf. 21461779
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 9. september 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 17. september 2025

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Hanne Sloth Ledende terapeut
Telefon (Primær kontakt): 21461779
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk