Kom ind i et fællesskab, hvor faglighed og samarbejde er i fokus.
I Neurologi på Regionshospitalet Viborg gør vi hver dag en forskel for patienter, der oplever livsforandrende sygdom. Vores patienter spænder fra akutte neurologiske tilstande til komplekse, kroniske forløb – og fælles for dem alle er, at de har brug for en helhedsorienteret indsats, hvor fysioterapi spiller en vigtig rolle.
Som fysioterapeut hos os bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at give patienterne den bedst mulige behandling og et godt videre forløb. Du bliver en del af Klassisk Neurologi, som består af et sengeafsnit, et stort ambulatorium med 13 subspecialiserede klinikker, samt et apopleksiteam. I terapeutgruppen er vi fire ergoterapeuter, fire fysioterapeuter og en ledende terapeut.
Læs mere om afdelingen på Klassisk Neurologi her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/neurologi/
Dine opgaver:
Som fysioterapeut i Klassisk Neurologi varetager du fysioterapeutiske opgaver ved og med patienter i neurologisk sengeafsnit og klinikker. Konkret betyder det, at du:
Om dig
Vi leder efter en fysioterapeut, der har interesse for – og gerne erfaring med – det neurologiske speciale. Du er fagligt nysgerrig og motiveres af at bringe din fysioterapeutiske viden i spil i et tværfagligt samarbejde, hvor vores forskellige kompetencer løfter patientforløbene.
Du kommunikerer klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt, og du trives med at koordinere og prioritere i en hverdag, der kan være travl og foranderlig.
Du har gode relationelle kompetencer – og du værdsætter et arbejdsfællesskab, hvor man hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Hos os er der plads til at stille spørgsmål, prøve nyt og udvikle sig, og vi forventer, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Det tilbyder vi dig:
Læs mere om neurologi
Praktisk information
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.
Din arbejdstid er primært hverdage i tidsrummet kl. 8.00-16.00, men der må påregnes weekendarbejde og helligdagsarbejde svarende til ca. hver fjerde weekend.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2026, og samtaler forventes afholdt den 19. august 2026.
Din ansøgning skal indeholde autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Tine Refsgaard på tlf. 2937 9249 (fraværende uge 29-31). Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk