Vil du arbejde et sted, hvor du kan gøre en forskel for udsatte børn og unge? Og har du lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor ledelse i et meningsfuldt og fagligt udfordrende job?
Grenen-Glesborg består aktuelt af fire afdelinger (Roden, Stammen, Toppen og Kernehuset) hvor der er plads og hjerterum til op til 26 børn og unge i alderen 12-17 år.
Der søges en afdelingsleder til afdeling Stammen pr. 1. september 2024.
Grenen-Glesborg modtager unge, der primært anbringes på grund af kriminalitet, misbrug eller anden adfærd, der udgør en fare for den unge selv eller andre. Desuden modtager vi ofte unge, der er diagnosticeret med eller skal udredes for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, hvorfor der er et tæt samarbejde med DOKs interne psykologafdeling og en ekstern tilknyttet psykiater.
Afdeling Stammen er vores mindste afdeling på matriklen med plads til fire unge. Normeringen er høj med typisk tre voksne til de fire unge. I dagstimerne deltager de unge i vores interne skole- og værkstedstilbud.
Vi tilbyder
Opgaver, du som afdelingsleder skal lykkes med
En del af et lederfællesskab
Du refererer til matriklens tilbudsleder sammen med de andre afdelingsledere. Du bliver en del af DOK ledelsen med i alt 13 afdelingsledere, 4 tilbudsledere, 1 områdeleder for Administration og Udvikling samt en områdechef.
Vi er alle drevet af passion for socialområdet, og der er vide rammer for udvikling og indflydelse. I ledelsen vægter værdierne ordentlighed, åbenhed og dialog højt, og der er en gensidig forventning om, at alle bidrager aktivt til udviklingen på tværs i specialområdet.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en afdelingsleder, der har erfaring med personaleledelse, gerne i en socialpædagogisk kontekst og/eller i psykiatrien. En leder, som kan tiltrække og videreudvikle et hold af kvalificerede medarbejdere.
Du har gerne en baggrund som fx socialrådgiver, lærer eller pædagog, og du har indblik i psykiske lidelser, gerne selvskade og gerne erfaring med tilgange som LA2, konflikthåndtering, misbrugsbehandling og belastningspsykologi.
Vi ser gerne;
Om Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland med den fælles vision at understøtte borgerne i at udleve ønsker, håb og drømme. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup, Koglen og MultifunC.
I specialområdet DOK er kerneopgaven at levere ydelser på et højt specialiseret niveau til nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. Der er i specialområdet både delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede pladser – fordelt på 11 afdelinger, der medvirker til at skabe sammenhængende forløb for de unge, og dermed understøtte en positiv personlig og social udvikling. Behandlingen bygger på en solid viden om, at motivation og læring opnås via aktiviteter med ansvarlige og tydelige voksne, der kan og vil de unge.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst på området. Der er tale om ansættelse uden højeste tjenestetid. Du vil sammen med ledelsen indgå i telefonisk bagtjenesterul med efterfølgende fridag.
Hovedtjenestested er på Grenen-Glesborg, Hemmedvej 1 8585 Glesborg. Du skal forvente mødeaktivitet på alle fire matrikler og i hele regionen, hvorfor kørekort er et krav. Der er mulighed for lån af bil ifm. mødeaktiviteter.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor lige du skal være vores kommende afdelingsleder på afdeling Stammen, Grenen-Glesborg.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
For yderligere oplysninger kontakt: Tilbudsleder Michael Aakjær på tlf: 29379726 eller mail: micaak@rm.dk - eller områdechef Julie Lund, tlf: 51625719 eller mail: jullun@rm.dk
Ansøgningsfrist den 30. juni 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 5. juli 2024. Ved eventuelt behov for 2. samtale forventes denne afholdt den 9. juli 2024.
Der kan blive tale om testning, udarbejdelse af personligt ledelsesgrundlag og/eller case i løbet af ansættelsesprocessen.
Læs mere om Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge på hjemmesiden: http://www.dok.rm.dk/
Du kan læse mere om socialområdet på hjemmesiden: social.rm.dk
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.