Er du pædagog, sygeplejerske, SOSU-assistent eller ergoterapeut? Eller er du i gang med relevant uddannelse fx pædagogisk kandidatgrad, psykologi eller sygeplejerske? Er du interesseret i socialpsykiatri? Holmstrupgård, afd. Æblevangen, søger medarbejder som fastafløser på 28 timer ugentligt.
Æblevangen
Æblevangen er en ekstern afdeling, som er beliggende i Aarhus N. Afdelingen er normeret til 8 normaltbegavede unge med spiseforstyrrelser som primær diagnose, samt andre psykiatriske vanskeligheder, bl.a. autisme, angst, depression og selvskadende adfærd. Æblevangens personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut og SOSU-assistenter. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.
Jobbeskrivelse
Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur, samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.
Som fast afløser vil du indgå i et tæt samarbejde med øvrige kollegaer på Æblevangen samt på det øvrige Holmstrupgård, du vil desuden indgå i samarbejde med relevante eksterne aktører. Derudover vil du være en del af et samlet team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt omkring alle unge. Som fast afløser deltager du i det praktiske arbejde omkring de unge og i afdelingen, som også er en del af den miljøterapeutiske indsats. Funktionen er for at sikre en tryg omsorgsperson for de unge, når andet personale skal på uddannelsesdage, kurser e.l.
Arbejdet veksler mellem dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden weekend. Der vil være mulighed for at supplere de faste timer med mere eller mindre akut/planlagte vagter, hvis dette ønskes.
Vi tilbyder
Vi ansætter dig, som
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, intern skole og beskæftigelse, udslusning/efterværn samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst (SL, DAP, Dansk sygeplejeråd, FOA og Ergoterapeutforeningen).
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder på Æblevangen Casper Sidelmann Mikkelsen, mail: Caspmi@rm.dk eller på tlf. 24 81 61 80 indenfor almindelig arbejdstid.
Ansøgningsfrist er mandag d. 4. august 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes fredag d. 8. august 2025.
Stillingen er ledig pr. 18 august 2025.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.