Er du en erfaren og relationskompetent leder med dybdegående kendskab til Holmstrupgårds målgrupper? Og kan du lede et team af højtspecialiserede medarbejdere, koordinere indsatser med overblik og en sikker hånd på rettet?
Holmstrupgård søger en visionær leder, som står solidt i både sin fagprofessionelle identitet og sin ledelsesidentitet. Vi søger en leder, som kan sikre fortsat høj faglig kvalitet i Holmstrupgårds tilbud, berigende samarbejder samt videreudvikling af Holmstrupgårds eksterne konsulentydelser.
Om stillingen
Psykologgruppen består af aktuelt 12 psykologer og 1 socialrådgiver. Det er en erfaren og kompetent gruppe, som varetager opgaver knyttet til Holmstrupgårds øvrige afdelinger, herunder medvirken til en fagligt funderet behandlingsindsats, afdelingspsykologer med fælles behandlingsansvar med afdelingsledere, supervision, undervisning, individuelle samtaleforløb og gruppeforløb med de unge samt dokumentation og metodeudvikling. Psykologgruppen er desuden bærende i Holmstrupgårds kursus- og konsulentvirksomhed samt løsning af VISO-opgaver på både børne- og voksenområdet i hele landet.
Lederens opgave er at sikre trivsel, udvikling og faglighed i alle beslutninger. Lederen skal sikre en kobling til Holmstrupgårds øvrige tilbud og i fællesskab med 12 ledelseskollegaer bidrage til udvikling af såvel Psykologgruppen som Holmstrupgårds øvrige og fremtidige aktiviteter.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse forhold, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en psykodynamisk, miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt.
Lederen for Psykologgruppen refererer til Holmstrupgårds ledelse, som består af forstander og souschef.
Desuden indgår Lederen i lederfællesskab med Holmstrupsgårds tilbudsledelse. Her vedtages fælles strategier for Holmstrupgård, ligesom samarbejdsformer, snitflader og mandater bliver afklaret. Dette dels med henblik på at sikre en god daglig praksis og en fælles udviklende retning - men ikke mindst også for at bibeholde nærhed og tryghed blandt Holmstrupgårds ledelses- og medarbejdergruppe.
Du tilbydes
Din baggrund og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet psykolog eller har anden faglig relevant baggrund. Det vægtes højt, at du kan indgå med relevans og dybde i sparring med kommende medarbejdere og samarbejdspartnere. Din erfaring kan du have fået fra et lignende tilbud, fra psykiatrien eller andre steder. Det vigtigste er, at du forstår målgrupperne, deres udfordringer og kompleksiteten af behandlingsforløbene.
Som leder og menneske er det naturligt for dig at arbejde efter kendte retningslinjer og metoder med samtidigt fokus på løbende faglig refleksion og tilpasning af indsatserne. Du er tillidsfuld og nysgerrig i din tilgang ind i samarbejdsrelationer med den fælles kerneopgave for øje. Dette sikrer, at I sammen anvender medarbejdernes høje faglighed til at træffe gode beslutninger. Ligeledes kan du lide at have indflydelse, at sætte klare og tydelige rammer for derigennem at kunne frisætte andres ressourcer og kompetencer.
Vi forventer desuden af dig, at du:
Det praktiske
Vi behandler ansøgninger løbende, ligesom samtaler med relevante kandidater også vil blive afholdt løbende. Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Damkjær-Bruun. For yderligere omkring stillingen, processen eller andet relevant, er du velkommen til at kontakte Allan Damkjær-Bruun på tlf. 42210085 eller mail allan@damkjaer-bruun.dk
Da Region Midtjylland gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. Hvis dette gør sig gældende, bedes du oplyse om det i din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg, og som har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Vi tilbyder højt specialiserede ydelser til alle landets kommuner. Holmstrupgårds målgruppe er børn og unge i alderen 12 – 23 (30) år med alvorlige psykiatriske vanskeligheder i form af udviklingsforstyrrelser,personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser mv.
Holmstrupgård har 5 døgnafdelinger samt udslusningsafdeling, og Holmstrupgårds interne skole sikrer og bidrager til et helhedsorienteret, stærkt differentieret og individuelt tilrettelagt tilbud til den enkelte unge. Hvert forløb kompenserer og tager hensyn til den unges sårbarhed og møder samtidig den unge med faglige udfordringer.
Holmstrupgård har ca. 52 unge boende på døgnafdelingerne, og ca. 55 unge og familier i ambulante forløb. Det samlede dagtilbud har ca. 15 elever i den skolepligtige alder og 38 unge over den skolepligtige alder i forskellige indsatser. Det er unge fra døgnafdelingerne, men også unge som kun er tilknyttet Holmstrupgård som dagelever, og der bor hjemme hos forældrene.
Læs mere om Holmstrupgårds tilbud og målgrupper her: www.holmstrupgaard.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.