Hospice Søholm Aarhus søger sygeplejerske

Har du lyst og mod til at udfordre dig selv inden for den specialiserede palliative indsats på hospice, så er det netop dig vi har brug for.

Hospice Søholm Aarhus er et tilbud til alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende, og yder en specialiseret, tværfaglig, lindrende indsats til patienter med komplekse palliative problemstillinger.

På hospice skabes der rammer for at leve livet med den bedst mulige livskvalitet for det enkelte menneske og dennes pårørende. Patienter og pårørende oplever professionel tværfaglig indsats kombineret med medmenneskelighed, værdighed og kvalitet i den sidste del af livet.

Vi tilbyder

  • Gode rammer, hvor du har mulighed for at nå omkring patientens psykiske, fysiske, sociale og åndelige/eksistentielle problemstillinger
  • En dedikeret og specialiseret arbejdsplads med fokus på hospicefilosofien
  • En rummelig og dynamisk arbejdsplads med et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor vi løfter i flok og passer godt på hinanden
  • Grundig introduktion, som er tilpasset den erfaring du kommer med og tæt makkerskab med erfarne hospicesygeplejersker
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i form af uddannelse, kurser, konferencer mm.


Vi ønsker

  • Erfaring inden for sygeplejen
  • At du indgår som en aktiv og engageret medspiller i det tværfaglige samarbejde, med det mål for øje at skabe størst mulig lindring og støtte til patienten og de pårørende
  • At du er fleksibel af natur, har et godt overblik og er god til at prioritere. Der vil være travle dage, hvor tæt samarbejde og planlægning med kolleger er essentielt.

Om stillingen

  • Fast stilling fra 1. november 2025
  • 30-32 timer ugentligt i blandede vagter
  • Der arbejdes hver 3. weekend
  • Du skal have dansk autorisation som sygeplejerske
  • Du ansættes efter gældende overenskomst, med mulighed for lønforhandling.


Yderligere information:
Hospice Søholm Aarhus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Der er plads til 13 patienter. Hospice er beliggende i Stavtrup tæt på Brabrand sø. Personalet består af hospice- og souschef, sygeplejersker, udviklingssygeplejerske, fysioterapeut, præst, psykolog, sekretær, rengørings-og køkkenpersonale, pedel, musikterapeut og frivilligkoordinator. Der er læger tilknyttet fra Enhed for Lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital.
Der gøres opmærksom på, at Hospice Søholm er en røgfri arbejdsplads.

Læs mere om Hospice Søholm 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte souschef Gitte Billeschou, tlf. 7841 3333. Træffes i dagtimerne på hverdage.

Ansøgningsfrist den 14. september 2025  
Samtaler den 18. september 2025

 

 

 

 

 

 


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Hospice Søholm
Afdeling:
Hospice Søholm
Lokation: Bispevej 68, Stavtrup, 8260, Viby J.
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Deltid, Dag, Aften, Nat, Weekend
Primær kontaktperson:
Gitte Billeschou Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 78413333
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk