Hospitalsfysiker til Kræftafdelingen på AUH

Vi tilbyder to stillinger som hospitalsfysikere i Medicinsk Fysik på Kræftafdelingen, AUH. 

Som hospitalsfysiker er du med til at sikre et strålebehandlingsforløb af høj teknisk og klinisk kvalitet til patienten, nu og i fremtiden. Arbejdet er en kombination af kliniske og tekniske driftsopgaver, kvalitetssikring samt udvikling af nye behandlingsmetoder og arbejdsgange. 

Afdelingens strålebehandlingsudstyr omfatter 11 lineære acceleratorer, hvoraf to er placeret i vores satellit på Regionshospitalet i Gødstrup. Desuden har vi tre afterloadere til brachyterapi, en forskningsaccelerator samt CT­-, PET/CT- og MR-skannere til behandlingsplanlægning. Afdelingen står på nuværende tidspunkt overfor flere store udviklings- og implementeringsopgaver, bl.a. automatisering af indtegning af risikoorganer, dosisplanlægning, installation af nye acceleratorer og planlægningsalgoritmer.  

Jobbet
Vi tilbyder dig et spændende, afvekslende og meningsfyldt arbejde, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil være: 

  • planlægning, kvalitetskontrol og sikring af patienters individuelle strålebehandling
  • dosimetri og kvalitetskontrol af strålebehandlingsudstyr
  • udvikling af nye teknikker og programmer (primært C#, phyton og matlab), som understøtter behandling, kvalitetssikring og monitorering.
  • uddannelse af andre faggrupper.

Dine kvalifikationer                  
Det er et krav, at du er uddannet hospitalsfysiker indenfor onkologisk strålebehandling. Det er desuden en fordel, hvis du er ekspertgodkendt hospitalsfysiker.

Desuden forventer vi, at du

  • er grundig og ansvarsbevidst
  • har gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper
  • er fleksibel og har overskud til at håndtere en hektisk hverdag med komplekse problemstillinger og skiftende arbejdsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt og er opsøgende
  • er omstillingsparat og udviklingsorienteret.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Da stillingen er tæt knyttet til den kliniske funktion omkring behandling af kræftpatienter, kan du forvente vekslende mødetider inklusive aften- og lørdagsarbejde samt vagter i Gødstrup svarende til 3-5 dage/måned. 

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 1. april 2024. Tiltrædelse: 1. juni eller snarest derefter.

Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Ditte Sloth Møller på 6127 3503 eller på dittmoel@rm.dk 

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Hospitalsfysiker
Tiltrædelse: 01-06-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Ditte Sloth Møller Ledende fysiker
Telefon (Primær kontakt): 61273503
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk