HR-konsulent med stærk erfaring i lønforhandling søges til Regionshospitalet Randers

Er du skarp til lønforhandling og har du erfaring med ledelsessparring? Kan du rådgive ledere og finde løsninger, der både er fagligt solide og fungerer i praksis? Så er det måske dig, vi søger som HR-konsulent på Regionshospitalet Randers.

Vi søger en erfaren HR-konsulent til en fast stilling pr. 1. november 2026. Lønforhandling bliver dit primære område, men du får også en bred HR-rolle med blandt andet rådgivning og sparring om sygefravær.

Lønforhandling i centrum

Du bliver en tæt sparringspartner for vores ledere på alle niveauer, når det handler om løn og ansættelsesvilkår. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • lønforhandling ved nyansættelser og organisationsændringer
  • de årlige lønforhandlinger
  • rådgivning om løn, overenskomster og ansættelsesvilkår
  • lønstrategiske og lønpolitiske oplæg 
  • sparring med ledere om HR-problemstillinger
  • sygefraværssamtaler og rådgivning om sygefravær
  • øvrige HR-opgaver, hvor din faglighed kan gøre en forskel.

Du har solid praktisk erfaring med lønforhandling og kan navigere i forskellige interesser og hensyn. Du kan gennemskue en sag, stille de rigtige spørgsmål og finde en løsning, der er fagligt velbegrundet og kan fungere i hverdagen. Du kan også arbejde på det strategiske niveau, hvor det typisk er langsigtede perspektiv og overordnede principper, der er i fokus i opgaveløsningen

Det er en fordel, hvis du har en dokumenteret uddannelse som lønforhandler eller anden relevant uddannelse inden for området. Vi lægger dog større vægt på din erfaring og dine kompetencer end på, hvad der står øverst på dit eksamensbevis.

Du bliver en del af et stærkt HR-fællesskab

Du bliver en del af et HR-team på seks konsulenter. Vi har forskellige specialer og opgaver, men hjælper hinanden og har et fælles ansvar for kvaliteten i vores rådgivning. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt sammen. Vi tager i fællesskab ansvar for, at vores rådgivning er professionel og ensartet. Derfor er det vigtigt, at vi har en fælles faglig tilgang og løser sammenlignelige opgaver på en ensartet måde. Lederne skal opleve samme høje kvalitet, uanset hvilken HR-konsulent der rådgiver

Derfor skal du både kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at være en aktiv del af fællesskabet. Vi deler viden, sparrer med hinanden og udfordrer gerne hinandens løsninger. Du skal med andre ord både kunne sige: "Jeg har en anden idé" – og være nysgerrig, når en kollega ser anderledes på en sag.

Vi forestiller os, at du

  • har solid erfaring med lønforhandling
  • har erfaring med rådgivning af ledere om løn og ansættelsesvilkår – gerne fra det regionale eller øvrige offentlige område
  • har kendskab til offentlige overenskomster og ansættelsesretlige rammer
  • har erfaring med rådgivning og sparring omkring sygefravær
  • kan omsætte kompleks viden til klar og brugbar rådgivning
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt – også når budskabet er vanskeligt
  • er god til Excel og fortrolig med de almindelige Excel-funktioner, fx at lave simple beregninger, autosum og sortere/strukturere data. 
  • er vant til at arbejde med data fra forskellige systemer, fx løn- og fraværsdata, og kan analysere/tolke data og omsætte dem til et brugbart beslutningsgrundlag.
  • har lyst til at dele viden og udvikle løsninger sammen med dine kolleger.

Det får du hos os

Du får en central rolle i arbejdet med lønforhandling og ledersparring – og mulighed for at udvikle dine kompetencer i et fagligt stærkt HR-team.

Vi forventer ikke, at du kan alt, men vi forventer, at du har et fagområde, du er rigtig god til, og at du har lyst til at udvikle både dig selv og dine kolleger.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold præget af tillid og ansvar. Samtidig forventer vi, at du bidrager til fællesskabet og giver en ekstra hånd, når der er brug for det.

Vilkår

  • Fast stilling på 37 timer om ugen
  • Ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med mulighed for kvalifikationsløn.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Kontakt:

For nærmere oplysning om stillingen kontakt HR-chef Mette Dehlendorff på 30596370.

Ansøgningsfrist: 7. september 2026

Der vil blive holdt ansættelsessamtaler torsdag d. 17. september 2026

Du kan læse mere om Staben og HR på : https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/Staben/

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Konsulent
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
HR
Lokation: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Hjorthøj Dehlendorff Hr-chef
Telefon (Primær kontakt): 30596370
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk