Vil du være med til at finde løsninger på nogle af tidens vigtigste samfundsudfordringer, hvor arbejdsmiljø, rekruttering, onboarding og tilknytning står øverst på dagsordenen? Brænder du for at bygge bro mellem visioner, strategier og implementering i praksis på Socialområdet? Er du stærk i at analysere data, skrive analyser og sagsfremstillinger samt i at holde overblikket? Hvis du kan svare JA til dette, så kan det være dig, vi søger.
Vi inviterer dig indenfor i et fagligt ambitiøst kontor, hvor vi kan tilbyde:
Om stillingen
Stillingen er en todelt stilling ( ca. 50/50-fordeling), som er placeret i Socialområdets stab. Med stillingen vil du have det ene faglige ben i det strategiske og koordinerende arbejdsmiljøarbejde og det andet ben i arbejdet med strategi og udviklingsindsatser inden for rekruttering og tilknytning. Det er derfor vigtigt, at du trives i en stilling med en bred kontaktflade, og hvor opgaverne har forskelligartet indhold, men samtidig også kan have snitflader ind i hinanden.
Du vil blive en del af to fagligt stærke teams, hvor der er fokus på at skabe rum for sparring samt et godt fagligt og kollegialt fællesskab. Du får stor frihed og indflydelse på, hvordan du løser dine opgaver, som ofte vil være i samspil med dine kolleger.
Inden for arbejdsmiljø vil dine opgaver bl.a. være:
På arbejdsmiljøområdet er vi i gang med at implementere en ny sikkerhedsmodel på tværs af alle vores bosteder.
Inden for rekruttering og tilknytning vil dine opgaver bl.a. være:
I øjeblikket er vi optaget af forskellige rekrutterings- og tilknytningsdagsordner på socialområdet, f.eks. styrkelse af HR-data i forhold til udvikling af konkrete indsatser, reducering af vikarforbrug og etablering af god onboarding.
Profil
Vi søger en kollega med en stærk faglig baggrund, gerne inden for det sociale, sundhedsfaglige eller samfundsfaglige felt. Du har eksempelvis en akademisk uddannelse, erfaring med ledelse eller strategisk udvikling inden for det socialpædagogiske eller sundhedsfaglige felt. Du har desuden et par års erfaring med arbejdsmiljø, rekruttering og tilknytning, HR-udviklings-/innovationsarbejde, projekt- og processtyring, sekretariatsbetjening, forvaltningsarbejde og/eller lignende opgaver.
Det er et plus, hvis du har forståelse for Socialområdet og forstår at sætte dig ind i den organisatoriske sammenhæng. Du har en løsningsorienteret tilgang, som du naturligt kombinerer med en struktureret og effektiv arbejdsform. Overblik og systematik er en del af din rygrad – også når opgaveløsningen er kompleks.
Du har strategisk perspektiv, er proaktiv og evner at samarbejde, inddrage og kommunikere, og du forstår, hvilken sammenhæng den konkrete opgave foregår i og de interesser, der er i løsningen fra forskellige interessenter.
Hvem er vi?
I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på socialområdet og den fortsatte udvikling af socialområdet. Socialområdets Stab har adresse på Tingvej i Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være. Staben er organiseret i tre kontorer. Du bliver en del af kontoret Kvalitet, Sundhed og Udvikling og får reference til vicedirektør Carsten Wulff Hansen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfristen
Ansøgningsfristen er den 12. august 2025.
Første samtale finder sted den 20. august 2025, og en eventuel anden samtale forventes afholdt den 25. august 2025.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse i uge 32 til vicedirektør Carsten Wulff Hansen på tlf. 5156 2012 eller på mail caehas@rm.dk.
Om Socialområdet i Region Midtjylland
Du bliver en del af et af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområdemed store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På Socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i otte specialområder med hver sin områdeledelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.