Vil du være med til at sikre, at Region Midtjyllands hospitaler får maksimal værdi ud af deres medicotekniske systemer? Så har du nu muligheden for at sætte dit aftryk i en stilling med fokus på implementering og drift af medicotekniske systemer og digital integration i sundhedssektoren.
Om stillingen
Afdelingen Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland søger en ny kollega til området inden for almen medicoteknik. Du bliver en del af et team på 8 erfarne rådgivere, der arbejder med rådgivning, indkøb, installation og drift af medicoteknisk udstyr. Vi dækker bredt – fra endoskopi- og monitoreringsudstyr til avanceret navigationsudstyr.
Stillingen er dedikeret til implementering og drift af medicotekniske systemer i tæt samarbejde med afdelingen Digitalisering og IT samt de kliniske brugere. Din opgave bliver at sikre, at udstyret fungerer optimalt – teknisk, driftsmæssigt og brugervenligt.
Arbejdsområder
Som specialist i denne nyoprettede stilling bliver du nøglepersonen i at sikre effektiv styring og kontinuerlig udvikling af vores medicotekniske systemer. Du samarbejder tæt med kollegaer i Indkøb & Medicoteknik samt med medarbejdere i Digitalisering og IT for at skabe optimale løsninger for de kliniske brugere.
Du skal kunne etablere og fastholde en konstruktiv dialog med hospitalernes kliniske afdelinger og eksterne leverandører. Dette for at sikre sammenhæng mellem strategiske mål, kliniske behov og tekniske løsninger.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Kompetencer
Du har en relevant ingeniørfaglig uddannelse og gerne nogle års erfaring inden for flere af ovenstående opgaver. Du har teknisk flair og kan agere bindeled mellem teknik, drift og klinik.
Derudover er det en fordel, hvis du har erhvervserfaring eller viden inden for mindst et af følgende områder:
I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, nysgerrig og serviceminded samt, at du har sans for at arbejde struktureret.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange samarbejdsflader både eksternt på Region Midtjyllands hospitaler og internt i Indkøb & Medicoteknik. Du vil have dine egne arbejdsområder men vil også indgå i et team af kollegaer, som supplerer hinanden med overlappende opgaver.
Du vil få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende og uformelt medicoteknisk miljø.
Vi er en blandet flok og har en rigtig god og uformel stemning. Vi har desuden et sundhedsudvalg, der er meget aktivt, og som arrangerer alt fra fælles mandala-maling, årlige ’skridttæller’ konkurrencer og hyggelige brætspilsaftner.
Derudover vægtes fleksibilitet højt, så det er lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer inkl. betalt frokostpause og med flekstidsordning.
Ansættelsen sker med reference til områdeleder Luxsini Sutharsan.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.
Ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. november 2025.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Luxsini Sutharsan på telefon 2381 5307 eller via mail Luxsini.Sutharsan@stab.rm.dk (fra og med mandag d. 4. august 2025).
Første samtalerunde afholdes fredag den 12. september 2025. En eventuel anden samtalerunde vil blive afholdt den fredag den 19. september 2025.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 28. august 2025.
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Vælg det anførte link for at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 185 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.