Du har nu mulighed for at komme til at gøre en betydningsfuld indsats for hospitalerne i Region Midtjylland. Hospitalerne skal sikres det rette medicotekniske udstyr til en god pris, og den gode dialog mellem afdelinger og leverandører skal bibeholdes. Det håber vi, at du vil være med til.
Afdelingen Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland søger en kollega, der bliver en del af området almen medicoteknik. Almen medikoteknik arbejder med rådgivning og indkøb af medicoteknisk udstyr indenfor diagnostik, monitorering og behandling. Teamet består i dag af 8 medicotekniske rådgivere, som sammen med områdelederen har ansvaret for at sikre, at regionens hospitaler får det rette udstyr af høj kvalitet til en attraktiv pris til gavn for hospitalernes patienter og personale. Almen medicoteknik omfatter en bred portefølje af udstyr såsom operationsrobotter, ultralydsapparater, sprøjtepumper, endoskopi-, operationsudstyr mv. Dit specifikke ansvarsområde vil afhænge af din erfaring.
Arbejdsområder
Du skal kunne skabe en god dialog med afdelingerne på hospitalerne og med leverandørerne, både i anskaffelsen af udstyr, den efterfølgende implementering og drift, samt sikre at udstyret driftes i højest mulige grad.
Du skal kunne træffe velbalancerede, forretningsmæssige beslutninger, så slutbrugerne på afdelingerne er tilfredse med udstyret, og økonomien er tilgodeset.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:
Kompetencer
Du har en relevant ingeniørfaglig uddannelse, så du kan erhverve dig en grundlæggende forståelse for de typer udstyr, som du bliver ansvarlig for.
Derudover er det en fordel, hvis du har erhvervserfaring med mindst et af følgende områder:
I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, nysgerrig og serviceminded, samt at du har sans for at arbejde struktureret.
Ud over samarbejdet med dine nærmeste kolleger skal du også have lyst til at arbejde sammen med leverandører og det kliniske personale på hospitalerne samt have flair for at begå dig og kommunikere på tværs af afdelingskulturer og med forskellige interessenter f.eks. IT-afdelingen, Teknisk Afdeling mv.
Du har kørekort til bil, da nogle af arbejdsopgaverne også foregår på hospitalerne i regionen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange samarbejdsflader både eksternt på Region Midtjyllands hospitaler og internt i Indkøb & Medicoteknik. Du vil have dine egne arbejdsområder men vil også indgå i et team af kolleger, som supplerer hinanden med overlappende opgaver.
Du vil få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende og uformelt medicoteknisk miljø.
Vi er en blandet flok og har en rigtig god og uformel stemning. Vi har et sundhedsudvalg, der er meget aktivt, og som arrangerer alt fra fælles mandala-maling, de årlige ’skridttæller’ konkurrencer og hyggelige brætspil.
Derudover vægtes fleksibilitet højt, så det er lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.
Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause og med flekstidsordning.
Ansættelsen sker med reference til områdeleder Luxsini Sutharsan.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.
Ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. oktober 2025.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Chefrådgiver Mads Lænsø Madsen på telefon 3036 1299 (frem til og med 24. juli 2025)
Områdeleder Luxsini Sutharsan på telefon 2381 5307 (fra og med 25. juli 2025)
Første samtalerunde afholdes tirsdag den 19. august 2025. Anden samtalerunde vil blive afholdt den fredag den 22. august 2025. Der indkaldes med kort varsel.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. august 2025.
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Vælg det anførte link for at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 200 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.