Intensiv sygeplejerske? – kom med på holdet og bliv kursist på Intensiv i Randers

Intensiv i Randers søger fra 1. august 2024 en sygeplejerske som fagligt og personligt er klar på at tage specialuddannelsen i intensivsygepleje, og som har lyst til at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, der er kendetegnet ved patientforløb af høj kvalitet båret af et stærkt tværfagligt samarbejde. 

Vi er politisk korrekte og kan godt bruge, at du nikker ja til en fuldtidsstilling i blandede vagter, men samtidig er vi også pragmatiske og prioriterer, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, så en ansættelse på deltid kan også være en mulighed. 

Vi er et alment intensiv afsnit med 6 behandlingspladser til intensive og intermediære patienter. Vi modtager patienter fra alle hospitalets specialer – dog overvejende inden for medicin og mavetarmkirurgi. Om natten arbejder vi tæt sammen med vores kolleger fra opvågningsafsnittet, da opvågning foregår på Intensiv. 

Omsorgen vægtes højt og udøves gennem tildelt patientpleje, hvor den enkelte sygeplejerske afhængigt af kompleksitet har ansvar for 1 -2 patienter af gangen, så der er tid til den enkelte patient og dennes pårørende. Vi arbejder med vågne patienter i respirator, dagbøger, tidlig rehabilitering, sikkerhed i overgange, hjemmebesøg mv. Derudover deltager vi kontinuerligt i nationale og internationale multicenterstudier.

Intensiv er fagligt og socialt et velfungerende afsnit med en dynamisk og engageret personalegruppe. Mange har været på afdelingen i mere end 15 år, og den megen erfaring gør, man som ny aldrig er overladt til sig selv, men altid har en kollega at række ud efter, når opgaverne føles for store. 

Vi ønsker af en kommende kollega: 

  • Minimum to års klinisk erfaring som sygeplejerske
  • Åben, imødekommende og nysgerrig på intensivspecialet, samt har lyst til at yde helhedspleje for patienten med stort fokus på pårørende. Sygepleje på intensiv spænder fra basal sygepleje til arbejdet med højteknologisk udstyr
  • Empatisk og har personligt overskud til at indgå i komplekse patientforløb
  • Fagligt og teoretisk velfunderet og har mod og lyst til at dygtiggøre sig inden for intensivspecialet igennem specialeuddannelsen
  • Fungerer konstruktivt i forandringsprocesser og har lyst til at bidrage til udviklingen af sygeplejen på Intensiv 

Vi kan tilbyde:   

  • Godt læringsmiljø med stor fokus på psykologisk tryghed 
  • Introduktionsprogram ud fra dit behov og dine kompetencer, bl.a. ved brug af specialdesignet APP-system 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, igennem specialeuddannelse i intensivsygepleje, fagdage, efteruddannelse mm. 
  • Et godt fællesskab med dine kollegaer, både socialt og fagligt 
  • Ønskeplan, hvor du har stor indflydelse på, hvornår du skal arbejde – hos os arbejder vi enten i 8 timers vagter hver anden weekend eller 12 timers vagter hver tredje weekend, og så har vi derudover cirka 12 vagter på 6 uger. 
  • Godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. 
  • Sociale arrangementer i form af, sommerfester, julefrokost, biografture, haveture, fællestræning mm. 

Har du lyst, så kom og oplev vores afdeling på en følgedag. Vi vil meget gerne vise, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi vil selvfølgelig også gerne fortælle mere om, hvad vi kan tilbyde dig som kommende kollega. 

Kan du ikke vente med at møde os, så find os på instagram intensiv_randers, her er en lille hilsen til dig.   

Du er meget velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Anisette Høgenhaven på 78420481 eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske Githa Stjerne-Gustavsen på 78420485, hvis du har spørgsmål eller vil aftale et besøg på afsnittet. 

Ansøgningsfrist samt afholdelse af samtaler 
Ansøgning og cv sendes elektronisk senest søndag d. 16. juni. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 19. juni.   

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.  

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest, ligesom der må påregnes 3 måneders prøvetid for ansøgere uden forudgående ansættelse i regionen. 
 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
Intensiv
Lokation: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Anisette Christiansen Høgenhaven Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 78420481
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk