Er du vores nye Introduktions- og Oplæringsansvarlige sygeplejerske?
Vi ønsker i Operationsafsnittet kontinuerligt at optimere vores introduktion og oplæring af nyt personale. Derfor søger vi en sygeplejerske til stillingen som Introduktions- og Oplæringsansvarlig sygeplejerske.
Den sygeplejerske, vi søger til stillingen, skal have erfaring fra et operationsafsnit og have en særlig interesse i at varetage introduktion og oplæring af vores nyansatte i afsnittet. Som en del af vores team vil du spille en central rolle i at sikre en god start for vores nye medarbejdere og understøtte deres faglige og personlige udvikling i overensstemmelse med afdelingens bærende værdier.
Det er et stort ønske i afdelingen, at der prioriteres tid og ressourcer til denne opgave. Det forventes, at du sideløbende med funktionen som Introduktions- og Oplæringsansvarlig, deltager i det kliniske arbejde i det omfang det er muligt. Da antallet af nyansatte ikke er konstant, vil fordelingen mellem Introduktions- og oplæringsopgaver og klinisk arbejde være varierende. I begyndelsen vil vi bestræbe os på du får 2 dage om ugen til opgaver relateret til introduktion og oplæring.
Hvem er vi?
Vi er et stort operationsafsnit med 23 operationsstuer, fordelt på 6 specialer (ortopædkirurgi, abdominal kirurgi, gynækologi, urologi, plastik kirurgi og øre-, næse- og halskirurgi).
Vi er et afsnit, der vægter ordentlighed, tillid og gennemsigtighed højt. Dette gælder både i forhold til samarbejdet mellem kolleger og i arbejdet med patienterne. Vi tror på, at et positivt og udviklende arbejdsmiljø skaber de bedste forudsætninger for både den enkelte medarbejder og afdelingen som helhed. Vi ønsker at være et afsnit, der er kendt for vores høje faglighed – en faglighed du som Introduktions- og Oplæringsansvarlig sygeplejerske skal være med til at opbygge hos vores nyansatte kollegaer, ud fra de kompetencer den enkelte besidder.
Hvem er du?
Hvad ønsker vi at skabe sammen?
Er du nysgerrig på at vide mere, kan du læse vores stillings- og funktionsbeskrivelse her: Stillings- og funktionsbeskrivelse for Introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske - OPRA OPI RHG eller kontakte oversygeplejerske Karin Ewald Kaa Jakobsen (tlf. 61189185) eller oversygeplejerske Heidi Østergaard Dyrbye (tlf. 30590120).
Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
Samtalerne forventes afholdt den 20. maj 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.