Introduktionslæger til Børne- og Ungdomspyskiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (småbørns- og skolebørnspsykiatri)

Vil du arbejde med børn og unge i et speciale, hvor relationer, faglig fordybelse og tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet. 

Vi tilbyder 8 introduktionsstillinger i børne- og ungdomspsykiatri med start 1. august 2026. Stillingerne er på 37 timer og fordelt mellem småbørns- og skolebørnspsykiatri. 

Et speciale med mange facetter – og høj læringskurve 

I børne- og ungdomspsykiatrien arbejder vi med komplekse problemstillinger og hos os, får du mulighed for: 

  • at lære at håndtere de svære samtaler med børn, unge og familier 
  • at opnå erfaring med psykofarmakologisk behandling hos børn og unge 
  • at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • at håndtere akutte situationer i vagten og samtidig fordybe dig i længerevarende ambulante forløb. 

Din hverdag bliver varieret, og du vil både blive udfordret fagligt og personligt. Vi prioriterer en grundig introduktion, løbende vejledning og supervision, så du føler dig tryg i opgaverne. 

Du kan søge stillinger i vores ambulatorier

Småbørnspsykiatrisk ambulatorium (0-7 år)  

Her varetages udredning og behandling af børn i alderen 0-7 år med vanskeligheder i form af bl.a. autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst, relationsforstyrrelser, gravide med psykiske lidelser og 0-2 årige børn af forældre med svær psykiatrisk sygdom. 

Desuden har vi i Skejby et psykiatrisk dagtilbud med i alt 7 pladser, hvor vi modtager børn fra alle ambulante enheder i afsnittet med bla. autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, OCD, angstlidelser og tics/Tourette. 

Skolebørnspsykiatrisk ambulatorium Team 1 og 2 (8-13 år) 

Begge teams varetager undersøgelse og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, OCD, angstlidelser tics/Tourette og funktionelle lidelser. Der ses ofte komorbiditet i forhold til komplekse psykosociale forhold.  

Team 1 for Skolebørn undersøger og behandler børn med psykoser og funktionelle lidelser. 

Team 2 for Skolebørn undersøger og behandler børn med OCD og tics/Tourette 

Vagtarbejde – selvstændige vagter i en tydelig ramme. 

Som I-læge indgår du i et fælles forvagtslag på tværs af hele afdelingen, som dækker døgnvagt i Skejby og dagtimerne i Gødstrup. 

Det første halve år planlægges der med øget vagthyppighed (40–50 timer pr. måned), så du hurtigt opnår rutine og tryghed i vagtopgaven. Du har mulighed for at ønske døgnvagter eller delte vagter i Skejby. 

Vi tilbyder dig  

  • En bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale   
  • Tværfagligt samarbejde   
  • Tæt vejlederopfølgning 
  • Gruppesupervision for I-læger   
  • Mulighed for at varetage terapiforløb med individuel- eller gruppesupervision   
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser og aktiviteter   
  • Et vedvarende fokus på yngre lægers trivsel og arbejdsmiljø 

  
Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på vores hjemmeside 

Se desuden videoen om at være læge i psykiatrien her. 

Praktisk information 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:  

Småbørn: Ledende overlæge Karin Lassen Schmidt karischm@rm.dk / 5148 0643 

Skolebørn: Ledende overlæge Tine Mejer tine.mejer@rm.dk /2367 3620 

 

Stillingerne og I-lægenumre:      

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Klinik for spæd- og småbørn - i-nummer 6620-90B-52-i-07 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Klinik for spæd- og småbørn - i-nummer 6620-90B-52-i-12 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Klinik for spæd- og småbørn -i-nummer 6620-90B-52-i-17 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Team 1 for Skolebørnspsykiatri Viborg - i-nummer 6620-90V-52-i-02 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Team 1 for Skolebørnspsykiatri Skejby - i-nummer 6620-90B-52-i-22 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Team 1 for Skolebørnspsykiatri Skejby - i-nummer 6620-90B-52-i-23 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Team 2 for Skolebørnspsykiatri Gødstrup - i-nummer 6620-90BG-52-i-02 

I-stilling pr 1. august 2026 med ansættelse 12 måneder i Team 2 for Skolebørnspsykiatri Skejby - i-nummer 6620-90B-52-i-18 

I din ansøgning bedes du i prioriteret rækkefølge anføre hvilke af de ledige stillinger, du er interesseret i.  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.  Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2026  

Ansættelsessamtaler: 9. juni 2026  

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.   

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) 

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.  

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1. december 2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.  

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
BUA Tværgående Klinisk
Lokation: Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Karin Lassen Schmidt Ledende overlæge
Telefon (Primær kontakt): 5148 0643
Kontakt: Tine Mejer
Telefon: 2367 3620
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk