Introduktionsstilling Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

To introduktionsstillinger i urologi er ledige til besættelse 01.11.24 - 31.10.25 (6620-27-35-i-02) og 01..12.24  - 30.11.25 (6620-27-35-i-04) eller efter aftale.

Hvis du har interesse for kirurgi og ønsker et speciale, der både indeholder avanceret åben kirurgi, robot-kirurgi, laparoskopi og endoskopisk kirurgi, og derudover indeholder alsidige ambulatorier med cancerdiagnostik og udredning af benigne tilstande, er det urologiske speciale et oplagt valg. 

I løbet af en introduktionsstilling på Urinvejskirurgi vil du stifte bekendtskab med stort set alle områder inden for det urologiske speciale.

Urinvejskirurgi har – udover basisurologien - højtspecialiserede funktioner inden for cancerkirurgi, børneurologi, avanceret urologi og nyretransplantationskirurgi. Afdelingen er også en del af Klinik for Bækkenbundslidelser. 

Urinvejskirurgi er en stor dynamisk afdeling med 2 professorer, 18 overlæger, 16 afdelingslæger og aktuelt 20 uddannelseslæger. Der er en stor kirurgisk aktivitet med operationslejer fordelt på voksen-operationsgang, børne-operationsgang og dagkirurgisk afsnit. Dertil kommer en stor aktivitet i klinikken, hvor der ligeledes er urinvejskirurgiske klinikker dagligt på Regionshospitalet Randers samt Regionshospitalet Horsens, der dækkes af både speciallæger og uddannelseslæger.

Under introduktionsstillingen vil du få mulighed for at deltage i MidtSim åben kirurgi kursus, afdelingens interne kirurgiske kurser samt de obligatoriske kurser. Der er også rig mulighed for at deltage i afdelingens forskning.

Det stiles mod, at introduktionslægen ved afslutningen af forløbet selvstændigt kan foretage mindre kirurgiske indgreb, samt kan foretage diagnostisk cancerudredning og udredning af benigne tilstande. Endvidere at introduktionslægen under supervision kan fortage endoskopiske procedurer og assistere til operationer.

Der er tilstedeværelsesvagt som todelt på hverdage og i weekender.

Ansættelsen sker med tjeneste ved Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N med udetjeneste i Randers og Horsens.

Løn- og ansættelsesforhold efter Yngre Lægers overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig ledende overlæge Mia Gebauer Madsen, tlf. 2813 9097. 

Der planlægges med samtaler den 8. og 9. juli.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-11-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Urinvejskirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mia Gebauer Madsen Udd.ansv. led.overlæge
Telefon (Primær kontakt): 2813 9097
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk