Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers

En 1-årig introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi ønskes besat fra 1. september 2025 

Afdelingen er energisk og produktiv, hvilket giver et stort udviklingspotentiale for intro-lægen. Intro-lægen vil blive allokeret til specialesektorer, der er skiftende over de 12 måneder. I den første periode prioriteres traumatologien samt oplæring i kirurgi i lokalbedøvelse. Der vil være speciallægesupervision på alle operationsdage og ambulatoriedage. 

Vi prioriterer uddannelse, arbejdsmiljø og høj kvalitet hver eneste dag.  

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning ved Aarhus Universitet, hvor intro-lægen som en naturlig del af arbejdsdagen kan have en studerende med. 

Afdelingen har mulighed for at tilbyde vejledning og støtte til forskning og publikation. 

Deltagelse i ATLS-kursus, AO basic eller tilsvarende finansieres af afdelingen.  

Arbejdstilrettelæggelsen foregår i 3 måneders normperioder, hvor intro-lægen indgår i delvis blandet vagtrul med 8 KBU-læger (forvagter), 3 HU1-læger og de øvrige introduktionslæger (mellemvagter). For-/mellemvagten dækker vagter alle dage 15-22 som operationsassistenter på akutprogrammet og i Skadestuen (primært intro- og HU1) samt vagter alle dage 23-09 i Skadestuen (primært KBU-læger). 

Der er tilstedeværende speciallægesupervision i Skadestuen alle hverdage 8-18 og derudover ortopædkirurgisk bagvagt i døgndækkende tilstedeværelse. 

Der kan forekomme superviserede arbejdsdage i Grenå, hvor introlægen og en speciallæge ser ambulante patienter. 

Ortopædkirurgisk Afdeling er en del af Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv. Afdelingen har 20 senge, Dagkirurgisk Klinik, Ambulatorium samt lægefagligt ansvar i Skadestue og ved traumemodtagelse. Idrætstraumatologiske kompetencer opnås i samarbejde med AUH, som et 14 dages fokuseret dagkirurgisk ophold. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest. 

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende uddannelsesansvarlig overlæge Karen Romme, karrom@rm.dk, tlf. 22907116 eller cheflæge Michael Tjørnild, mictjo@rm.dk / tlf. 20743410. 

Ansøgningsfrist: 11.06.2025. 

Samtaler afholdes i uge 25. 

Ansøgningen skal sendes via link "Søg job/Send ansøgning" 

Det er muligt at læse yderligere om Regionshospitalet Randers og afdelingen på  

www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/ortopadkirurgi 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv
Lokation: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Karen Larsen Romme Ledende overlæge UA
Telefon (Primær kontakt): 22907116
Kontakt: Michael Tjørnild
Telefon: 20743410
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk