Har du lyst til at arbejde med drift og udvikling af et af Danmarks vigtigste kliniske it-systemer? Vi søger nye it-specialister til vores team, som varetager driften af Elektronisk Patientjournal (EPJ) – et centralt system for Region Midtjyllands 35.000 kolleger på hospitalerne.
Hos os kommer du til at spille en afgørende rolle i at sikre stabil drift og løbende udvikling af MidtEPJ, som er en essentiel platform i det daglige arbejde på hospitalerne. Du er derfor med til at gøre en direkte forskel for dine kolleger som en vigtig medspiller i vores EPJ-team.
Vi sørger for en grundig oplæring i det komplekse EPJ-system, så du hurtigt kan tage ansvar for dine daglige opgaver og samarbejde på tværs af teamet og med vores samarbejdspartnere. Du får en bred kontaktflade med mange forskellige fagligheder på tværs af Digitalisering og It og regionen i øvrigt.
For at komme i betragtning skal du have:
Derudover er det en fordel, hvis du:
EPJ-teamet består i dag af seks faste medarbejdere og to konsulenter. Teamet spænder bredt både i forhold til alder, baggrund, uddannelse og interesser. Der er kompetencer inden for databaseadministration, softwareudvikling, Linux, Windows og meget mere. Fritidsinteresserne spænder ligeledes vidt – fra sport og golf til hundetræning, rejser, musik, kreativt håndværk, familieliv og madlavning.
Har du spørgsmål?
Kontakt områdeleder Anne-Marie Hansen på tlf. 2484 1317 eller via e-mail: anne-marie.hansen@rm.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.