Vil du være med til at styrke cyber- og informationssikkerheden i en af landets største it-organisationer – og har du allerede erfaring med området? Så har du nu mulighed for at blive en central del af Region Midtjyllands it-sikkerhedsteam, hvor vi arbejder målrettet for at beskytte borgernes data og sundhedsvæsenets it-systemer.
Vores tilgang til sikkerhed stiller store krav til teknologi, processer og mennesker – det handler om at samarbejde, forbedre og udfordre det eksisterende, men med forståelse for helheden.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Du får en rolle med stor betydning i en organisation, hvor informationssikkerhed er et fælles ansvar – og hvor samarbejde er nøglen til succes.
Så for at lykkes i jobbet forventer vi, at du har:
Det er vigtigt, at du har drivkraft og mod på at tage selvstændigt initiativ – du er vedholdende på den positive måde. Samtidig er du en god og hjælpsom kollega, der spreder positiv energi. Du er tværfagligt orienteret og har gode samarbejdsevner, da det er vigtigt, at du får opbygget et stort kendskab til den interne organisation og ved, hvem du skal kontakte hvornår.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af Sikkerhed og Compliance – et område med højt fagligt engagement, humor og fokus på gode relationer. Vi er 20 dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at styrke regionens samlede sikkerhed.
Hos os vil du opleve en kultur, hvor der både er plads til faglig fordybelse og til et godt grin i hverdagen. Vi stræber efter at være en pålidelig partner for hele organisationen ved at tilbyde ekspertise, støtte og ressourcer til at identificere, analysere og håndtere risici.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning senest den 20. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 29. oktober 2025, og du må inden samtalen forvente at udfylde en fokusprofil.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Strategi og Styring samt CISO Kenneth Becker på 2482 8308.
Ansættelse vil ske på HK´s overenskomstområde.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.